onsdag den 8. januar 2014

Lejlighed i Paris uberørt i 70 år!!!!!




Faldt ved et tilfælde over denne helt utrolige historie på bloggen Belloblog
og MÅTTE lige dele den med jer.

Billederne er så flotte, og historien så utrolig,
at jeg har valgt også at lægge dem her på min blog.

Lejligheden, som er beliggende i Paris, var ejet af Madame de Florian, 
som under anden verdenskrig flygtede til Syd Frankrig.
Madame de Florian vendte aldrig tilbage til lejligheden igen,
men betalte regninger til lejligheden gennem alle årerne indtil hendes død i 2010, 91 år gammel!!!

Lejligheden står, som da hun i hast forlod den, og det er først efter hendes død,
hvor en auktionarius træder ind i lejligheden, at nogen er i lejligheden igen for første gang i 70 år.



Man fornemmer straks historiens vingesus i denne fornemme spisestue.


Udstoppede dyr var meget almindelige på den tid, og var tegn på rigdom.
Der fandtes adskillige i den gamle parisiske lejlighed.
Læg også mærke til den gamle Mickey Mouse på gulvet, det blomstrede tapet og det smukke vindue.


Et af offentligheden ukendt maleri af maleren Giovanni Boldini.
Maleriet viste sig at være Madame de Florian's mormor, Martha, som var Boldini's muse.
Billedet er siden solgt for 2.1 million euro.


På trods af støv, rod og afskallet tapet fornemmer man tydeligt, 
hvordan lejligheden måtte have taget sig ud tilbage i 1940'erne.


Der er et strejf af Tornerose over lejligheden.
Selv børster og fine gamle parfumeflasker står fortsat på chatollet.
Og er det nedbrændte lys, der kan ses på chatollet?


Smukt, smukt kæmpestort 3-fløjet spejl, gamle - formentlig ægte - tæpper, stole, borde.
Åhh, jeg ville ELSKE at gå rundt i lejligheden og bare kigge på det hele og mærke den historie, 
der findes i lejligheden  :-)


Se stukken i loftet,  den flot udskåret kamin, de fine gamle stole, det smukke gamle tapet.

Jamen, er det ikke mageløst!!!!!!!!!!!

En hel unik tidslomme 
- hvis historien ellers er sand :-) - 
men det gør ikke billederne mindre smukke, gør det vel?

4 kommentarer:

  1. Ja, man kan godt sidde lidt med fornemmelsen af, at historien ikke er helt sand, men nogen gange må man tro på eventyret :-). Nogen gange overgår virkeligheden jo faktisk fantasien. Det må have været fantastisk at gå rundt som aktionarius. Jeg ville gerne have været med!

    SvarSlet
  2. DET ville jeg også, Birgitte :-) Det MÅTTE vel nok have været spændende. Men 70 år!!!! Det er godt nok MANGE år, tænker jeg, men du har ret! Nogle gange overgår virkeligheden jo fantasien, og det vælger jeg så at tro er sket i dette tilfælde :-)
    Kram Jeanette

    SvarSlet
  3. Hej Jeanette,
    Sikken et inspirerende sted. Jeg er også dybt betaget af historiens vingesus og kan lige forestille mig, hvordan der for halvfjerds har været et leben i lejligheden her. Spændende sted! Tak for inspirationen.
    Rigtig god søndag,
    Mvh Mathias

    SvarSlet
  4. Hej Mathias
    Det var så lidt :-) Blev så grebet af historien, at jeg måtte dele den på bloggen. Sådanne historier er så spændende at læse, og så elsker jeg i det hele taget at læse om tidligere tiders boliger, levevilkår, kultur m.m., og hver gang jeg er i en gammel lejlighed, eller går ned af gamle gader og stræder og deslignende, kan jeg ikke lade være med at prøve at tænke på, hvordan det må have været at leve der for 100 år eller mere siden :-)
    Du må også have en god søndag, Mathias.
    Kh
    Jeanette

    SvarSlet