Viser opslag med etiketten Norrmade. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Norrmade. Vis alle opslag

torsdag den 11. oktober 2018

Tegn på efterår, når rensdyrskindet kommer frem fra gemmerne






Et sikkert tegn herhjemme på, at efteråret er kommet, er i det øjeblik, hvor rensdyrskindet kommer frem fra gemmerne.





Jeg elsker mit rensdyrskind, som både er blødt og varmt, men én ting er jeg knap så glad for,
og det er, at det FÆLDER!
Helt vildt meget, faktisk, og jeg gad godt vide, hvor mange år, der vil være hår på :-)




Som regel placerer jeg rensdyrskindet i vores ene stol i stuen,
men de senere år har jeg også brugt det som juletræstæppe under juletræet,
og det ser faktisk også rigtig godt ud.
Især når alle pakkerne er delt ud juleaften, og man rigtigt kan se det :-)




Efteråret plejer ikke at være min ynglingsårstid.
Jeg er mere til forår og sommer,
men i år efter den fantastiske sommer vi havde,
så gør det faktisk ikke så meget med et vejrskifte.




Der er jo også noget hyggeligt ved at tænde op i brændeovnen og hygge sig med tændte stearinlys og fyrfadslys, mens man sidder trygt og godt i sofaen med en god kop kaffe eller te inden for rækkevidde. 





I næste uge har ældstebarnet fødselsdag :-)
Christian bliver 26 år.
Det er altid så hyggeligt med fødselsdage, og jeg elsker at købe fødselsdagsgaver :-)




lørdag den 29. september 2018

Lidt nyt til stuen







WEEKEND!!!!
Og tror I lige, at JEG har set frem til det? :-)


Den sidste tid har virkelig været travlt rent jobmæssigt.
Aftener og weekender har måtte tages i brug, for at nå det hele,
men DENNE weekend skal jeg IKKE lave noget som helst ANDET end at slappe af :-)





Sofie er ikke hjemme, da hun er med en veninde i Århus hos venindens far hele weekenden.

SÅÅÅ mærkeligt ikke at have Sofie-pigen hjemme.

Pigerne blev kørt til færgen af venindens mor, hvor de så selv skulle tage færgen over,
og veninden's far stod så parat på den anden side i Århus og ventede på dem.

Veninden har jo taget denne tur MANGE gange, og er SÅ DYGTIG og FORNUFTIG.
Det hele var STORT i forvejen for Sofie, da hun ALDRIG har rejst alene uden en voksen før,
men når så også hele landet nærmest var i undtagelsestilstand på grund af den store politijagt, der startede i går eftermiddags og lammede trafikken i hele landet,
ja, så blev det altså en anelse FOR spændende, men det var nu mest for MIG.

Sofie og veninden tog det nemlig i nogenlunde i stiv arm, og følte sig slet ikke utrygge på noget tidspunkt.
Der VAR jo også styr på det :-), men jeg var ærlig talt ikke helt tryg ved at de to trolderikker skulle være helt alene på en færge, når der åbenbart farer farlige, stupide, tåbelige tosser rundt i Danmark,
der INTET har at gøre her.
HELDIGVIS for politiet, der sørger for at passe på os alle sammen :-)
Og så pyt være med at alt trafik går i stå.
Det vigtigste er, at fange de idioter og forhåbentlig SENDE DEM AF H.... til ud af landet,
og det kan da kun gå for langsomt. 

Ja, jeg må sige, at jeg går 100% ind for at vi - og hele Europa med, for den sags skyld - får lukket de grænser, så vi VED, HVEM der er i landet, og dermed bedre kan sikre os mod komplet tossede mennesker, for hvem menneskeliv ingen betydning har. 

Nå, men det var jo slet ikke det, dette indlæg skulle handle om :-)




Næ, nej, det skulle nemlig handle om, at jeg for snart et par uger siden købte dette FINE, FINE tæppe til stuen.
Der er i 100% uld og er 2 X 3 meter, og passer PERFEKT under sofabordet.

Jeg havde ellers forsvoret, at jeg nogensinde skulle have tæpper i huset igen,
men, men, men, man har et standpunkt til man tager et nyt!
I hvert fald er det sådan for mig :-)




Jeg må sige, at jeg absolut IKKE har fortrudt købet, og nyder at have et dejligt, blødt tæppe at sætte fusserne på.

Fandt det online på tilbud i Bilka til kr. 850,-!!!
Deres normalpris er ellers kr. 1.699,-, hvilket jo i forvejen er SUPER BILLIGT,
så til de penge turde jeg godt at købe det.
Har ellers ikke tidligere købt i Bilka, men som jeg sagde,
JEG HAR ABSOLUT IKKE FORTRUDT KØBET.

Super skønt tæppe til ingen penge :-)




Tæppet har også samlet stuen, og er en super måde at opdele stuen i zoner på.
Det er bare så meget mere hyggeligt :-)




Snuppi-pigen synes også VÆLDIG godt om tæppet :-)
Jeg må også sige, at jeg var lidt nervøs for, om hundevapserne kunne lade tæppet være
- især Snuppi, som jo kun er 5½ måned gammel, og derfor stadig en hvalp -,
men indtil nu er det gået over al forventning :-)

DYYYYYGTIGE hundevapser :-)




ELSKER mine to små hundepiger, og Snuppi er faldet så godt til,
og er så glad og dejlig en lille hund.

OG MEGET FRÆK, som små hundevapser nu engang er :-)




Her får I lige et close-up billede af det fiiiiiiiiiiiine tæppe :-)
Uhhh, hvor ER jeg altså bare glad for det.




Den fine lille Kãhler lysestage købte jeg sidste weekend, 
da vi var en smut i Roskilde om formiddagen.
ELSKER altså deres enkle, hvide design.






Nydningen :-) - med en god kop kaffe og udsigt til alt det grønne.
Henrik var til fest med arbejdet i går og Sofie, som sagt i Århus med en veninde,
så jeg var HELT ALENE HJEMME en fredag aften :-)
MEGET usædvanligt :-)




Fredagsbuketten, som egentlig er en lørdagsbuket, købt i Roskilde sidste weekend,
er fine hvide liljer, som nu er ved at springe ud og sprede deres duft i hele stuen.










Fred og ro og fryd og gammen.
DET er lige, hvad jeg trængte til :-)

God weekend :-)




onsdag den 5. september 2018

Kan ikke stå for .....






Jeg KAN ikke stå for søde blomsterkrukker,
og denne faldt jeg over den anden dag.





Grå/grøn/blå farve afhængig af lyset, 
og disse billeder er taget i modlys.
Ikke den smarteste måde at tage billeder på, men det får være.




Jeg er stadig - her flere år efter - lige så glad for mit blomsterbord fra Norrmade,
som jeg var da jeg købte det.
Det er så fint at samle en masse blomster ét sted,
og meget praktisk, når de skal vandes :-)




Blomsterkrukken blev indviet med denne skønne lille kaktus.




Nogle af planterne er jeg lidt usikker på om de overlever,
for jeg har ikke været god nok til at få vandet tilstrækkeligt meget i de varme sommermåneder,
vi har haft, men jeg får se, om de kommer sig.




Tænk at vi allerede er midt i ugen.
Snart kan weekenden skimtes :-)





torsdag den 12. oktober 2017

Sørme om der ikke er kommet endnu én




Se lige engang denne lille skønhed,
som jeg fik af min mor den anden dag.




En høj miniplante med flotte, mørkegrønne blade.

Jeg er ikke klar over, hvad plantens navn er,
men måske nogen af jer ved det?




Her kan I se den oppe fra.
Ihhh, den er virkelig meget, meget fin, er den.




Passer vældig godt ind sammen med alle de andre fine planter på plantebordet.

Bordet er i øvrigt fra Norrmade, og passer PERFEKT til små planter.




Min helt egen grønne oase i stuen.




Vi fik at vide, at den godt må tørre lidt ud mellem vandingerne,
og at den skal vandes nedefra.
Altså i bunden.




Jo, den er virkelig et syn, den mini plante her.


Så dermed endnu én til samlingen :-)






lørdag den 2. september 2017

Grøn oase






Designbordet fra Norrmade fungerer så fint som plantebord :-)


Det at planterne kan fordeles på 3 forskellige niveauer giver en visuel fornemmelse af en grøn, grøn oase,
og med den høje violinfigen placeret umiddelbart ved siden at bordet tilføres yderligere en dimension i billedet.





Hej, alle sammen :-)

Sikke et fint vejr, vi har haft i dag.
Heldig, heldigt, da Sofie skulle til fødselsdag hos en klassekammerat i dag.
De bor på en dejlig gård lige uden for vores lille landsby,
og har den skønneste have, man kan tænke sig.

(Det er øvrigt samme klassekammerat, hvor klassen hvert år henter deres eget juletræ)

De har også en meget stor havestue, hvor en kæmpestor passionsblomst (Passiflora caerulea) er noget af det første man lægger mærke til, når man træder ind.

Jeg var så heldig at få nogle stiklinger med hjem,
og er lige blevet færdig med at plante dem i en stor plastikpotte omkring en stor bue,
og er nu SÅ spændt på, om den overlever :-)

Jeg kan faktisk huske denne plante fra min barndom.
Min mor havde ALTID Passiflora caerulea,
og de var utrolig flotte.
Håber min trives hos mig, og vokser sig stor og stærk med masser af blomster :-)




Tine K puden er så fin i både form og farve.
Det er faktisk det eneste indslag af lilla/lyserød i stuen,
og passer vældig godt ind i de øvrige farver.




Kan I se den lille udgave af musehaleaks,
der står på midterste hylde bag kaktussen?

Den købte jeg i tirsdags til en tyver!
Så nu har jeg to musehaleaks, for jeg købte jo min første for et par uger siden på torvet.
Det kan I læse mere om i DETTE indlæg.




Væglampen i messing er et FUND :-)
På en gåtur fandt Sofie den i en kasse, der stod uden for en have, hvor man bare kunne tage det, man ville have.

Er SÅÅÅ glad for den, selvom Henrik synes den er noget af det grimmeste han har set :-)
Det er jeg dog ligeglad med at han synes, for JEG ELSKER den, og synes den pynter på væggen :-)




Jeg er helt nervøs for om jeg har plads til alle mine planter,
når de, der står udenfor, skal ind igen.
Skal lige tænke over, hvor søren jeg skal gøre af dem :-)





I dag, da vi var et MEGET hurtigt smut i Roskilde,
købte jeg grå farve til tekstiler med hjem fra Matas.
Jeg har nemlig nogle råhvide servietter i bomuld,
som jeg faktisk ikke har brugt særlig meget,
netop fordi de er råhvide, og ikke hvide.

Så lige nu ligger de i vaskemaskinen og bliver farvet grå.
Er MEGET spændt på resultatet, og skal nok skrive i morgen om, hvordan det er gået :-)


Derudover er dagen gået med at læse til eksamen.
Puhaaaaa, hvor ER det et stort pensum, jeg skal igennem,
så jeg GLÆDER mig til at det er overstået,
så weekender og aftener igen bliver mine egne :-)


Cykelløbet kører i baggrunden, for det er jo VIGTIGT, at se Alberto Contador's sidste cykelløb!!

KOM SÅ, El Pistolero :-) :-)



torsdag den 24. august 2017

Det grønne hjørne






Det kalder jeg det.
Hjørnet i stuen med bordet fra Norrmade,
hvor jeg efterhånden har en del grønne planter stående.




Det er mest kaktusser og sukkulenter,
der står her.
Og i små udgaver :-)




Det ser rigtig fint ud med alle de grønne planter i stuen.

Og pænest er det når de står i klynger,
og ikke bare spredt lidt tilfældigt rundt i stuen.




Jeg har snart så mange pilea'er,
at jeg ikke har plads til flere.

Den største krukke I kan se i vinduskarmen er en pilea.




Og det er selvom jeg burde gå i gang med de to største pilea'er,
og få taget stiklinger fra, så de ikke bare gror helt vildt.
Bare se pilea'en på den sorte kommode.
Den BURDE jeg altså snart gå i gang med.

Samme størrelse står også i træningsrummet,
og har lige så mange stiklinger,
der burde tages fra og pottes.

Foruden jeg har et par stykker mere!!!

Jo, jo, jeg må sige, at min lille pilea-stikling,
som jeg startede med for et par år siden,
har formeret sig godt her :-)





Det er efterhånden en stor samling af grønne planter jeg har,
og heldigvis er det kun få af dem,
der skal vandes ofte :-)