lørdag den 29. oktober 2016

En dejlig lørdag




Sikke et vejr at vågne til i morges :-)
Sol over land og dermed MASSER AF ENERGI.

Elsker det :-)

Vi har lige rejst os fra frokosten,
efter at vi i formiddags var et smut til Roskilde,
hvor jeg fik købt FLERE julegaver.
Så nu mangler jeg faktisk ikke at købe så mange julegaver.

Tralaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa

Elsker at være i god tid.

Jeg har også fundet ud af,
hvilke farver julen skal have i år.
Det skal være i naturens farver og materialer,
og over i de lidt grågrønne farver, tænker jeg :-)
Små juletræer og engle af bl.a. hekselyng,
og med enten guld eller sølvglimmer.
Det har jeg ikke helt besluttet endnu.
Glimret, altså :-)

Sidst i november skal Sofie og jeg i gang,
så det kan være klart til 1. december.

1. december i år er faktisk også en helt speciel dag,
for da er det 25 år siden, Henrik og jeg flyttede sammen.
Da havde vi kun kendt hinanden i ½ år,
før vi flyttede sammen.
Tal om at være hurtig!!! :-)


 

Forrest i billedet ovenfor
ser i faktisk en hekselyng,
og på youtube har jeg fundet FINE videoer
med de fineste juletræer og engle,
man kan lave af netop hekselyng.


 

Der er efterhånden kommet mange planter til
på mit fine bord fra Norrmade.
Et rigtigt plantebord, er det blevet og fint ser det ud.


 

Den store plante er nu stillet på gulvet,
for den var ved at nå loftet,
da den stod på kommoden.

Nu skal jeg bare have fundet en pæn krukke,
så den kan få mere plads til at vokse på.


 

Violinfigen (Fictus lyrata) trives med masser af lys,
og jeg har netop læst at man blot kan klippe toppen af,
og sætte den ved siden af som stikling,
så planten dermed bliver bredere.
DET må jeg prøve af :-)


 

Jeg ved ikke, hvordan I har det,
men jeg har godt nok svært
ved at finde pæne lerkrukker til en rimelig pris.

Så hvis der er nogen af jer læsere,
der kender til et godt sted,
så giv mig endelig et praj :-)


 

Prøv at se, hvor meget denne kaktus er vokset.
Sidste år fik jeg en stikling fra bedsteveninden,
og nu er den blevet så stor.
På blot et år!!!

Hekselyngen i baggrunden er en anden favorit.
Den fik jeg af en anden bedsteveninde sidste lørdag.
Elsker farven, som passer perfekt ind.


 

Som I kan se har jeg efterhånden fået mange planter,
og nogle skal vandes hver dag (kun få :-) ) mens andre kan nøjes med et par gange om ugen.


 

Den fine engel i keramik blev købt på vores lokale julemarked sidste år.
Den står sammen med min krystal i guld,
som jeg købte i Italien for lidt over 1 måned siden.


 

Jeg er spændt på om denne plante klarer vinterperioden,
for sidste år faldt den helt sammen, tabte en masse blade,
og lignende faktisk noget, jeg lige så godt kunne smide ud.
Men heldigvis fik den en chance mere,
og i løbet af foråret og sommeren er den vokset godt til igen.


 

Lille Freja-pigen nyder at ligge foran brændeovnen
og få sig en lur.
Hun har næsten ALTID sin bamse hos sig,
og det ser da sødt ud, ikke :-)



Mine to guldklumper fotograferet her den anden dag.
24 og 12 år er de nu!!
Som tiden dog går.

Glæder mig til i aften, hvor vi skal i biografen og se "Klassefesten".
Tror den er lige så sjov, som de to foregående,
så det skal nok blive festligt.

I morgen er der fotografering af en barnedåb i vores lokale kirke :-)
Bedstevenindens barnebarn skal døbes,
så det er jo en STOR ting.
Håber det bliver gode billeder, jeg kan præstere.
Man kan jo ligesom ikke gøre en barnedåb om,
så jeg krydser fingre, gør jeg, og håber på det bedste.

Nu vil jeg så småt se at gøre mig klar,
så vi kan komme afsted.

God lørdag :-)



At længes tilbage


Det er 5 uger siden, vi kom hjem.
Hjem fra en helt vidunderlig ferie i Italien.

Vi har været mange gange i Italien,
og det har altid været skønne, skønne ferier,
og det var denne også.

For første gang var vi i Toscana.
Det smukkeste sted i hele verden!
Elsker det, og savner det!



 

Med mig hjem havde jeg bl.a. denne fine, fine krystal.
Købt da vi besøgte Grotto Del Vento.


 

Der var mange andre fine, fine krystaller,
man kunne købe.
Jeg havde lige købt en rosakvarts krystal i sommerferien,
så da jeg så denne FINE, FINE guldkrystal
var der INGEN tvivl om,
at det var PRÆCIS sådan én,
jeg skulle have med hjem.


 

Vi kørte i bil til Toscana.

Jeg ELSKER at køre bil,
og synes allerede at ferien starter i det øjeblik,
vi sætter os ud i bilen, og kører ud af carporten.

Here we go - og jubiiiii.

Vi havde været så forudseende,
at tage hovedpude og en plaid med.
Og der gik faktisk ikke lang tid,
før Sofie sov noget så sødt på bagsædet.
MED sele omkring sig, mind you.
Andet tør vi selvfølgelig ikke.


 

DENNE gang oplevede jeg ENDELIG en grotte.
Forsøgte jo allerede i 2007 at opleve en grotte,
da vi var på ferie i Østrig,
men det lykkedes ikke.

Det kan du læse mere om HER.

Men denne gang fik jeg SET én.
Lige så flot, som den i Østrig skulle være, var denne her ikke.
Det ligner faktisk noget fra filmene "Aliens",
men en KÆMPE OPLEVELSE var det alligevel.
Grotto Del Vento, hedder den,
og er klart et besøg værd.



 

Der er så mange smukke landsbyer i bjergene i Toscana,
så man kommer hurtigt til at tage SÅ MANGE BILLEDER.


 

Hvor idyllisk er dette ikke bare.
Vi NØD det i fulde drag.


 

I boede i det fineste, fineste italienske hus fra 1700-tallet,
som var indrettet med familien, der udlejer huset,
møbler og billeder.
SÅ HYGGELIGT.

Ejerne boede lige ved siden af,
og var de sødeste mennesker,
man kan tænke sig.

Det er IKKE sidste gang,
vi prøver det frem for hoteller.
DET er helt sikkert!!


 

Nogle dage spiste vi ude,
og andre dag lavede vi selv mad,
og hyggede med maden enten inde eller ude.


 

Sofie i fuld gang med at skrive postkort :-)


 

Se lige engang denne håndvask!!!!
Og blandingsbatteriet!!!!

DET ville jeg gerne have hjemme hos mig,
selvom det nok ikke ville passe helt så godt ind i øvrigt interiør,
som det gjorde her i dette skønne hus.






La Casa Del Fungo hed huset,
og betyder Champignon huset :-)

 


Brødbilen kom hver morgen ved 9-tiden
susende op ad bjerget,
og så var det bare at gå ud til bilen,
og vælge hvad man nu havde lyst til.

SÅ HYGGELIGT.

Desværre tror jeg ikke længere at det findes i Danmark.
Jeg kan huske som barn, når jeg var på ferie hos min moster,
når brødbilen kom forbi.
Kan huske nogle specielle bolcher, han altid havde med,
for det var ikke kun brød, man kunne købe fra hans bil.
Også blade, aviser, slik, mælk.
Jo, jo, det var altid en speciel oplevelse :-)


 

Det var vores soveværelse.
KÆMPESTORT og indrettet med alskens ting og sager.
Fra soveværelset var der udgang til en altan,
hvor man havde det skønneste view ud over bjerge, daler og olivenmarker.


 

Se bare dette view fra altanen.
Er det ikke flot!!!


 

Der hørte også sin helt egen private have med pool med,
som var rigtig hyggelig.


 

Jeg VED ikke, HVOR MANGE billeder jeg tog fra altanen :-)
Det var SÅ smukt, selv når skyerne var mange, store og mørke.

Vi var ellers rimelig heldig med vejret.
Det regnede kun et par gange, og mest om natten.


 

Dette billede tog Henrik,
da vi var ude og gå en tur i nærheden af,
hvor vi boede.



 

Smukt, smukt syn ud over bjergene.
Billedet er fra samme gåtur i nærområdet.


 

Hver aften hyggede vi os i den lille og meget personligt indrettet stue.
I både sofa og i stolene sad man SUPER godt.
Der er noget med gamle møbler :-)


 

Lektier måtte jo laves,
når man sådan tog afsted på ferie uden for skolernes feriesæson.
Men i disse omgivelser går det jo som en leg :-)


 

Den smukke gamle karrusel i Lucca.
Så bliver det ikke smukkere.


 

Lucca var i øvrigt en helt fantastisk smuk by
med masser af miljø, gamle huse, flotte lygtepæle
og de fineste små butikker, man kan tænke sig.


 

Masser af spisesteder er der også.
Den ene mere hyggelig end den anden.
Her sidder vi og får en kop kaffe
og har udsigt (den modsatte vej end billedet er taget :-) ) til Det Skæve Tårn i Pizza,
som vi besøgte på 2. anden.


 

Sikke en udsigt, ikke?


 

Billederne er temmelig blandet,
for her er vi tilbage i Lucca :-)
Men pyt med det.
Det vigtigste er jo at vise jer billederne,
og ikke nødvendigvis i kronologisk rækkefølge :-)


 

Typisk italiensk :-)
Smukt og dekorativt.

 
 

Den smukkeste bjerglandsby på vej op til grotten.


 

De ER altså smarte, de italienere :-)
Tøjet bliver tørret ude, selvom man bor i lejlighed :-)


 

Billedet her er taget fra den nærliggende restaurant,
som lå i gåafstand fra huset, vi boede i.
Vældig smart, og et super, super skønt sted.


 

Hygge, hygge, hygge.

Her med lidt rødvin og brød
inden middagen :-)


 

Sofie nusser med katten,
som var utrolig kælen.


 

Henrik har i den grad dyretække,
og denne kat fandt da også hurtigt vej til Henrik.


 

Så kommer lige et par billeder mere af Det Skævne Tårn :-)


 

Det ER altså også helt utroligt,
at det tårn ikke for længst er væltet.

Men smukt er det altså,
ingen tvivl om det.




Sofie og jeg skulle selvfølgelig også have taget et billede sammen :-)


Jo, jo.
Det var en skøn ferie,
og hold da op,
hvor jeg længes tilbage det mit dejlige Italien :-)