fredag den 21. juli 2017

At finde det positive :-)





Der er nogle, der er MEGET glade i dag :-)
For regnvejret.

Og det er ikke mig :-)







Næ, nej, det er skam planterne,
der på skift kommer et par timer ud i haven,
og får lidt regnvand,
og det er noget, de kan lide.




Nu står to af dem og drypper af på køkkenbordet,
inden de kommer hen på deres vante pladser.




Nu er det Violinfigen, der har fornøjelsen af regnvandet.




De store blade er næsten flottere
med regnvandet dryppende ned.




Og det bedste ved regnvandet er,
at bladene ikke efterfølgende skal tørres af,
for ikke at få kalkpletter :-)

Ja, det er vigtigt at finde det positive med sådan et vejr i sommerferien :-)






torsdag den 20. juli 2017

Små babyer (stiklinger) og malerarbejde






Jeg elsker at vågne tidligt om morgenen,
lave en kop kaffe og sætte mig ud i haven,
og bare nyde freden og roen.

Men denne gang nåede jeg kun ½ kop kaffe,
for så fik jeg lyst til at luge lidt ud i min store pilea peperomiodes,
som jeg nu har haft i en del år,
og allerede har fået MANGE stiklinger ud af.

Det er utroligt, så godt den trives hos mig,
men jeg er jo også MEGET glad for den,
så måske det har betydning :-)

I hvert fald ville jeg lave to små stiklinger til Christian's fine lejlighed,
og det var SÅ hyggeligt at stå at rode med,
men solen skinnede og fuglene pippede.





Så fine små babyer.




Kaffekoppen er som altid lige i nærheden.
Der skal jo HYGGES her :-)







Her på dette billede kan du tydeligt se,
at jeg sagtens kunne have lavet mange flere stiklinger,
da det vrimler med små babyer.

Det bliver bare en anden dag,
for mere var der ikke tid til i første omgang :-)




Se lige engang, hvem der holde mig med selskab.




I skal da lige se "vores" lille due,
som trofast kommer hver dag og får lidt mad.

Den er så sød og meget sky,
så det kræver at jeg forholder mig nogenlunde roligt,
hvis jeg gerne vil studere den,
eller sågar tage billeder.




Jeg lægger altid frø specielt til den
lige under fuglefoder dimsen,
der hænger fra taget af skuret.

Jeg synes nemlig det er synd,
hvis den kun skal have de andre fugles rester :-)

Godt at vores lille Freja vaps sov,
for hun KAN altså IKKE lade være med at gø af den stakkels due,
selvom hun HVER gang får at vide,
at det MÅ hun IKKE.




Se engang min fine agave,
som jeg købte i Italien sidste år.

Den er så fin, altså,
og ser ud som om den trives fint i den danske sommer.




Kl. 10.00 var vi hos Christian,
og kunne fortsætte malerarbejdet.

Her er Christian i gang med at skrue beslagene på køkkenlågerne.




Sofie-pigen har også travlt.
Hun er nemlig i gang med at vaske altanen ned,
så alt ser pænt og fint ud.




Jeg selv startede med at male de to små krukker,
som de små pileaer skal plantes over i.




Lågerne manglede kun at blive malet anden gang indvendigt,
og det er altså nemmere at gøre, når de er sat op.




Nu kan man snart godt fornemme,
hvordan det kommer til at se ud :-)




Pause og frokost var der også tid til,
og Sofie synes da lige, at hun skulle lave ansigt til hendes mor :-)
De sidder i øvrigt og spiller Crossy Road :-)

Dagen sluttede af med hyggesnak og kaffe med Camilla,
som bor i samme opgang som Christian,
og som er en rigtig søde ung pige.

DET VAR EN RIGTIG DEJLIG DAG :-)



onsdag den 19. juli 2017

Slappe af dag





I dag var det ren afslapning.
Ikke en eneste ting var på programmet i dag.

Vi sov længe,
hyggede et par timer i sengen med bøger og ipad,
spiste sen morgenmad,
og sådan forløb det meste af dagen :-)

Og det var SKØØØØNT.

I morgen er det imidlertid i gang igen med malerarbejdet hos Christian,
og vi glæææææder os alle til at se det færdige resultat.
Det bliver SÅ fint, gør det :-)





Det bedste ved denne årstid 
- ud over at have sommerferie, selvfølgelig -
er helt klart lyset.
Lyset fra tidlig morgen til - nogenlunde - sen aften.
DET er altså bare dejligt.




Kan I se planten, der står i den grå blomsterkrukke på reolen?

Det er et oliventræ hjembragt fra Italien.
Købte den i den fineste blomsterbutik i Malcesine,
og jeg er så spændt på, om den vil trives her.

Jeg har ikke haft et oliventræ før,
men kan forstå, at det kan være noget vanskeligt at få det til at trives på disse breddegrader,
men nu prøver jeg og krydser fingrer for at det går.




Bøger, aviser, ipad.
Ja, at læse er virkelig afslappende,
og noget både Sofie og jeg elsker.




Buketten på sofabordet blev plukket på en gåtur i går aftes.
Der er ikke noget bedre end at plukke blomster i naturen :-)

Og det kan sagtens stå mål med de buketter, man kan købe i blomsterbutikkerne.





mandag den 17. juli 2017

Teamwork






Dagen i dag stod i teamworkets tegn :-)

Det var nemlig blevet tid for en lille makeover af køkkenet i Christians lejlighed
i form af maling af køkkenlåger.

Henrik havde første arbejdsdag i dag,
så det var kun Christian, Sofie og jeg,
der smøgede ærmerne op, og malede til den store guldmedalje :-)

Og det bliver sååå fint :-)




Først startede vi med at slibe alle låger og overflader,
og vaske dem af, hvorefter vi endelig kunne komme i gang med at male.

Forarbejdet er ALTSÅ virkelig KEDELIGT,
men da først vi kunne komme i gang med malerrulle og malerpensler,
gik det derudad.




Eftersom lejligheden ikke er så stor,
måtte alle flader tages i brug.

Selv gulvet på altanen :-)



I morgen skal det så have anden gang maling,
og her skal altanen også lige vaskes ned efter en lang vinter.




Vuffen var selvfølgelig med,
og lå og hyggede sig i sofaen.




 Sofie tog også nogle billeder ind imellem,
som jo er sjove af have bagefter :-)




Indersiden i skabe og skuffer bliver ikke malet i denne omgang.
Det bliver på et senere tidspunkt.




Da først vi fik gang i malerrullerne,
gik det faktisk over stok og sten,
og snart var alle låger og skuffer malet.





I morgen fortsætter vi så og håber at blive færdige i løbet af eftermiddagen.

GLÆDER mig til at se resultatet,
når vi er HELT færdige :-)



søndag den 16. juli 2017

Next stop - Fra Malcesine i Italien til Goslar i Harzen i Tyskland





Så var det tid til at køre hjemad til Danmark igen,
men med et to dages stop i den gamle by Goslar,
der ligger i Harzen i Tyskland.

Vi ankom meget sent om aftenen,
men heldigvis var der hjælp at hente i den tilhørende restaurant,
hvor vi fik nøglen til værelset.
Jeg havde ringet dagen i forvejen,
og adviseret om at vi formentlig først kom meget sent,
så de ansatte vidste godt, at vi kom så sent som tilfældet var :-)

Omgivelserne og selve værelset var super godt,
dog havde de glemt at rede op til Sofie,
men TRÆTTE efter den lange køretur faldt vi hurtigt i søvn.
Alle sammen i samme seng :-)







Næste morgen vågnede vi op til regn og blæst.
Noget af en ændring fra Malcesine i Italien,
men stedet og omgivelserne var der så absolut ikke noget i vejen med.

Straks gik vi ud i byens gader,
for at finde et sted at spise morgenmad.

Det var jo søndag, så ALLE butikker var lukket,
og der var ikke mange mennesker i byens gader.
Kun spisesteder var åbne,
og vi fandt da også et fint sted at indtage morgenmaden.

Efter et par timers gåtur i byen,
som altså VAR vældig, vældig spændende,
returnerede vi til hotellet igen.

Efter at have kigget lidt på hinanden,
sagde jeg, om ikke bare vi skulle tjekke ud og køre hjemad,
i stedet for at sidde på et hotelværelse i regnvejr
og få en eftermiddag og aften til at gå.

ALLE var enige,
så efter 15 minutter sad vi glade og fro i bilen,
efter at have pakket bilen og tjekket ud af hotellet.
SÅÅÅÅÅ dejligt.

Ingen grund til at sidde og keeeede sig,
når der nu ikke var NOGET SOM HELST, der var åbent i den by.
Men HAVDE vejret været godt,
og HAVDE vi valgt at komme på en hverdag,
havde byen helt sikkert taget sig meget bedre ud for vores vedkommende.
Men regn og ikke noget at foretage sig.
Nej, så heller kører hjemad.

Kl. 23.00 om søndagen landede vi derfor hjemme,
og det var SÅÅÅ dejligt at være hjemme igen,
efter en dejlig, dejlig ferie. 

Billeder fik vi dog taget af Goslar,
så her kommer der lige en bygeregn af billederne fra det smukke Goslar :-)






Udsigten var hotelværelset, som var i to plan.


















































Det var så vores sommerferie,
og hvor VAR det en DEJLIG sommerferie :-) :-) :-)