Kender I det, at man kan synes vældig godt om noget,
som ikke er heeelt perfekt.
Som ikke er helt moderne,
og som bryder med de øvrige møbler i rummet?
Men som man synes passer vældig godt ind alligevel?
Sådan har jeg det med min gamle kommode.
I et hjørne i stuen ved siden af terrassendøren
står en gammel, lidt ramponeret, kommode.
Bordpladen er ikke helt lige,
og faktisk heller ikke helt tæt.
Med revner, hvor du kan skimte skuffen lige neden under.
Med fine, fine gamle håndtag,
som selvfølgelig IKKE blev malet,
da jeg for nogle år siden
valgte at male kommoden matsort.
Og det har jeg ikke fortrudt ét eneste sekund.
God plads er der også i de tre store, dybe skuffer.
Der kan være mange GODE ting i de skuffter :-)
Fine sager på bordpladen er der også plads til,
og de skiftes ud, når jeg får lyst til noget andet.
Jooo, den står fint der.
En skattet gammel sag,
som jeg aldrig tror jeg bliver træt af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar