SÅ KOM CHRISTIAN ENDELIG HJEM

og det var bare så dejligt. Dejligt at høre hans stemme,  dejligt at se ham igen og  dejligt at få et ordentligt kram af ham.
Emma-musen hentede ham på kasernen,  og så kørte de hjem til os.
 

Aftenen gik med at spise og snakke, snakke, snakke, så det blev sent inden vi kom i seng. Det var SÅ hyggeligt, og jeg var bare så glad. Så glad, så glad, så glad for endelig at have Christian hjemme, og for endelig at kunne sidde at snakke med ham. Helt uden indblanding, og helt uden tid. Vi kunne bare snakke. Ligesom før i tiden.
Det er da godt nok en helt anden verden, han har på den kaserne, og i hvert fald helt anderledes end billederne ovenfor. De er fra Christian og Emma's dejlige ferie i Tunesien.
Dagen starter kl. 5 om morgenen og slutter først ved 20-tiden om aftenen. Der er meget nyt, der skal læres, og mange indtryk, der skal kaperes.
Det er virkelig en hård opstart, de stakkels rekrutter har, og nogle er allerede faldet fra inden for den første uge.
Det er godt, at Christian er i så god form han er, for det er nødvendigt i Livgarden. De skal være fit for fight, de drenge. Og det er Christian.
En anden ting, der er vigtigt hurtigt er lære, er at have orden i sine ting!!! Og det skal jeg love for at Christian har. ALT bliver ryddet op, tøj bliver lagt P Æ N T sammen - faktisk pænere end jeg kan gøre det :-) - intet bliver overladt til tilfældigheder. OG ALT DET PÅ BLOT EN UGE!!!!! Det er altså imponerende.
I dag er Christian og Emmas dag. De to for sig selv. Emma har planlagt at de skal ud at spise senere i aften.
Jeg glæder mig til at se dem i morgen igen.
Min søn. Min Christian.