søndag den 25. februar 2018

Ny plante og krukke og lidt om juicekuren





Sikke en flot søndag med den skønneste solskin strømmende ind af vinduerne.

Så bliver det ikke meget bedre :-)





Fredagen gik med at handle ind, dels til Henrik's fødselsdag, og dels til en 3 dages juicekur,
som Henrik og jeg startede på i går.

Jeg fik slet ikke taget billeder af Henrik's fødselsdag,
for Sofie og jeg havde SÅÅÅÅ travlt med både at handle ind og bage,
og pludselig stod Henrik i døren!!!!

Men vi fik fejret Henrik :-), gjorde Christian, Sofie, og jeg :-)




Denne krukke var jeg lige forbi og købe også.
KUNNE ikke glemme den, da jeg så den dagen før,
hvor jeg også købte den anden krukke og plante,
som omtalt i forrige indlæg.

Den er så fin med den støvede grågrønne farve,
og synes denne vedben passede så fint til den,
at den kom også med hjem.




Nu står den så og pynter på reolen i stuen.





Her ser i samlingen af urtete, som jeg købte i en helsekostforretning i fredags.
Man skal nemlig drikke masser af vand og urtete imellem "måltiderne" på denne juicekur.

Det er IKKE billigt at gå på juicekur, kan jeg da lige fortælle.

For grøntsager og frugt til en 3 dages juicekur for to personer måtte jeg af med lidt over kr. 1000,-
og for 3 forskellige urtete samt 3 forskellige kosttilskud (Probiotika, SuperGreens og Spirulina)
betalte jeg lidt over kr. 800,-!!!

Vildt DYRT, synes jeg, men så har jeg selvfølgelig også til længere tid end de 3 dage i både urtete og kosttilskud, men det er nu ikke noget, jeg ligefrem går og glæder mig over, for det smager IKKE godt, noget af det :-)




I går aftes var jeg SÅÅÅÅÅÅ dårlig.
Havde både kvalme og en MEGET voldsom hovedpine.
Kunne NÆSTEN ikke holde det ud,
og havde mest lyst til at kaste op hele tiden.
Føj, for pokker, siger jeg bare.

TÆNK at man gør sådan noget frivilligt, og oven i købet bruger sine to sidste - hårdt tiltrængte - feriedage på sådan noget skidt.




Men, men, men 
allerede i dag har jeg det MEGET bedre, og vi er lige kommet hjem fra en dejlig gåtur i det skønne, skønne vejr, så nu er humøret liiiiidt bedre :-)





Derudover kan lægges til at jeg føler mig let, ikke bare i hovedet, men også i kroppen,
og huden føles såååå fin, ren og blød.

Se, SÅ er der da noget ved det, ikke sandt? :-)


Så nu er det bare, at holde de sidste 1½ dag ud,
så er jeg KLAR TIL FORÅRET,
der er liiiige om hjørnet :-)



fredag den 23. februar 2018

En ny plante - Verona vein - og en ganske særlig dag





Se lige engang en fin ny plante, jeg har fået til samlingen :-)

Det er en Verona vein, og dens latinske navn er Parthenocissus striata.
Jeg kan ikke finde så meget på nettet om denne plante,
men den skulle stamme fra Chile og skulle være rimelig nem at have med at gøre.

Vi får se om det så også passer :-)





I går var min mor, Sofie og jeg på tur i min nye bil,
som vi jo hentede sidste torsdag.
Vejret var dog ikke lige til at have foldetaget nede
- i hvert fald ikke i længere tid ad gangen -
men en dejlig, dejlig dag havde vi,
og besøgte bl.a. Bo Grønt, der ligger på Frederiksborgvej i Roskilde. 

Jeg har ikke de bedste erfaringer med krukker på diverse overflade,
det være sig vinduskarme, reoler m.m.,
så for en sikkerheds skyld har jeg sat den store krukke på en hvid karklud, i mangel af filt :-), til at beskytte reolen.

Ser ikke vanvittig godt ud, men er bedre end ridser og mørke pletter på min forholdsvis nye reol :-)




Her købte jeg også denne søde krukke til planten.

Krukken kostede kr. 59,- og planten kr. 50,-,
hvilket jo ikke var så galt endda, synes jeg. 




I dag er sidste dag af ferien, og oven i købet en speciel én af slagsen,
da det også er Henrik's fødselsdag i dag.

Så det varer ikke længe før Sofie og jeg skal ud af døren,
og handle lidt ind, bl.a. til hjemmelavet hindbærtærte og hjemmelavet varm kakao :-)

Derudover skal jeg have købt ind til en 3 dages juicekur,
som Henrik og jeg har besluttet os for at tage på fra i morgen!!
Bliver såååå spændende.






Så morgenstund har guld i mund,
og nu er det tid til at springe ud i sidste dag af ferien.

Vi ses :-)






onsdag den 21. februar 2018

Tid til te og tanker






ELSKER at have ferie :-)
At have tid til at nyde en god kop te om formiddagen, og sidde i egne tanker,
og bare mærke freden og roen.
Ikke bare i huset, men også inde i mig selv.




Mit spøgelsestræ stortrives, og jeg har tænkt på, om ikke jeg skulle få fat i nogle flere.

Tror det var i Rema 1000, jeg så dem i sidste uge.
Mon de har flere tilbage?
Det går jo stærkt, når der er stor efterspørgsel,
og mon ikke, at der er det på sådanne fine planter.




Synes den er så fin med de små grågrønne blade,
og tynde, tynde grene,
og så passer den altså vældig fint ind i mine hvide og grå farver :-)








Formiddagen blev brugt på rengøring og tøjvask,
så nu dufter her sååååå dejligt.

Elsker et rent og pænt hus,
og kan slet ikke slappe af og nyde at trisse rundt,
hvis der er rodet og beskidt.

Sådan har jeg ALTID haft det.
Selv som barn :-)

Snart kommer én af bedsteveninderne forbi til en kop kaffe :-)

Bliver så hyggeligt :-)




fredag den 16. februar 2018

FERIE og en duft af jasmin








SÅ KOM VINTERFERIEN ENDELIG,
og tror I lige, at der er nogle, der har set frem til det !!!!


Ferie er jo ALTID dejligt :-)
og denne gang UDEN nogle planer overhovedet,
men blot se frem til at skulle SLAPPE AF og gøre hvad der FALDER én ind, og hvad vi nu har LYST til :-)





Sidste uge købte jeg denne skønne, skønne jasmin,
som sender den mest fantastiske duft ud i hele stuen.




Smuk er den også at se på med alle de små hvide blomster.

Når jeg husker det, sætter jeg den ind i træningsrummet om natten,
hvor der er køligere, så blomsterne dermed kan holde endnu længere.




Den skal vandes hver dag, og indtil nu har jeg husket det :-)
Tralaaaaaaaa, dygtige mig :-)




Jeg er lidt spændt på hvor længe jeg kan få den til at blomstre.
Skal også have købt en anden fantastisk duftblomst, nemlig en Gardenia.
DEN er altså også virkelig skøn.




Her i weekenden har jeg tænkt mig at give den lidt flydende gødning.
Det vil den formentlig have godt af.




I går hentede vi forresten MIN NYE BIL!!!!
Den er SÅÅÅÅÅ fin og jeg er SÅÅÅÅÅÅ glad for den,
men det fortjener et særskilt blogindlæg.

Há en dejlig fredag :-)



fredag den 2. februar 2018

WEEKEND!!!






Er der noget bedre end fredage :-)








Huset er ryddet op, og der er blevet gjort rent, og al vasketøjet er vasket og tørret.
Wiiiiiiii :-)

Planterne er blevet vandet (og en hel del af dem måtte desværre ud, da de ikke stod til at redde).
Buuuuhh

Men sådan er det, når man ikke er over dem hele tiden,
og det har jeg bestemt ikke været i et par måneder eller mere.

Og nu til en D E J L I G nyhed :-)

Vi har bestilt nyt køkken!!!!!!
Yes, et fiiiint nyt køkken kommer omkring 1. maj.
Bliver såååå dejligt,
og det bedste af det er, at vi HAR SPARET hele beløbet OP,
så ikke noget med at sidde med en ordentlig regning efterfølgende.
Tralaaaaaaaaaa.

Skal nok vise jer tegningerne af køkkenet,
men det må blive i et andet indlæg,
for nu må jeg til at gøre mig klar.
Vi skal nemlig over til et vennepar og spise i aften.

Bliver såååå dejligt :-)

Vi ses :-)




mandag den 29. januar 2018

At være om sine planter





Én af konsekvenserne af at have for meget om ørene er at jeg glemmer at vande min planter,
og det er jo lidt sørgeligt at skulle tage afsked med nogle ellers fine, fine planter.






Som den her eukalyptus plante.
Den overlevede desværre ikke.




Og min mini musehaleask er også formindsket betydeligt,
men denne beholder jeg lidt endnu, for at se om jeg kan nå at redde den.


Ja, sådan kan det desværre gå, når man ikke er om sine planter hele tiden.







søndag den 28. januar 2018

Grå og rosa farveskala - og et lille opstød over Tine K's forretningsmetoder





En lille update af Sofie's værelse,
som nu fremstår i en grå og lys rosa farveskala.

Billederne er godt nok taget med mobilen,
og står derfor ikke så skarpt, som de kunne have gjort,
hvis jeg havde brugt mit kamera :-)






Sovesofa, puder, hylde, lamper og nye plakater.



Sofie ønskede sig en sovesofa, så der var plads når hun havde veninder til overnatning.
Hun brugte l a n g tid på at finde den helt rigtige sovesofa,
som skulle være i en grå farve og ikke fylde meget visuelt.




Valget faldt til sidst på denne model, hvor ryglænet kan slås ned, så den måler 116 x 192 cm.
Henrik var noget skeptisk, men det var såmænd kun fordi at sovesofaen var fra Jysk :-)




Sengehimlen fra Numero74 fik lov at blive hængende,
og passer så fint ind i det øvrige interiør.




Hylden til billedrammerne er fra Ikea, plakaterne er fra Desenio,
og lamperne og de to grå puder er købt på Ellos. 

Den lys rosa pude havde vi i forvejen, for den pude Sofie købte hos Tine K viste sig IKKE at være i den sart rosa farve, som var angivet på billedet på deres hjemmeside, så det blev lidt af en fuser, må jeg sige, og det var den efterfølgende proces med at få varen returneret i den grad også.

For HOLD DA OP, hvor ER det BESVÆRLIGT at returnere varer til Tine K.
FØRST skal man dokumentere - MED billede - HVORFOR man ønsker at returnere varen.
Opringninger til firmaet gav nemlig ikke resultat. Telefonen blev ganske enkelt ikke taget, og man blev heller ikke ringet op, efter man havde lagt beskeder på telefonsvareren.

Så nogle mails frem og tilbage - PÅ ENGELSK - skulle der til, inden jeg endelig kunne få tilsendt ET ID-NR., som man SKAL have tilsendt, førend man kan returnere varen.
Det er Tine K's måde at verificere at de ACCEPTERER at varen returneres.
Hvábá, siger jeg bare.

Til gengæld bestilte Tine K en UPS-mand til at hente varen på min bopæl,
hvilket jeg faktisk ikke har oplevet før, så den del var egentlig helt i orden.

Men en anden ting ved at handle hos Tine K er altså hendes forsendelsesomkostninger.
At blive opkrævet kr. 80,- i forsendelse, - FOR ET PUDEBETRÆK - bare fordi Tine K gerne vil sende en BOG og et par postkort med i hendes forsendelser,
det synes jeg ærlig talt ikke er i orden.
Bogen røg da også direkte i skraldespanden, for jeg havde ikke noget at bruge den til,
og havde jo heller ikke BEDT om at få det tilsendt.

Jeg synes Tine K bør SPØRGE hendes kunder forinden,
om de ønsker en STOR OG TUNG BOG med i forsendelsen, inden hun sender de varer man bestiller,
for HVORFOR skal kunden betale for Tine K's reklamevarer, uden forinden at blive spurgt - spørger jeg bare!!!

Ja, JEG er ikke imponeret over Tine K's måde at drive forretning på!!!!
Overhovedet ikke!!!



Men bortset fra det, så er Sofie's værelse blevet rigtig fint,
og ganske som hun havde forestillet sig, da hun lavede dette moodboard.

søndag den 21. januar 2018

Stille og roligt






Weekend.
Findes der et bedre ord :-)

Weekenderne er dér, hvor jeg rehabiliterer.

Det er jeg nødt til, for ellers kan jeg risikere at det går galt.
Jeg har brug for de to dage om ugen til at komme ned i tempo.
Til at få ro i kroppen. 
Til at forsøge at slappe helt af.
Til at sænke skuldrene.
Til at restituere sjælen.
Til at genvinde kræfterne.
Til at fylde ressourcerne op.


Og snart, snart er jeg tilbage.
På fuldt niveau.
For jeg kender mig selv og jeg kender min krop,
og jeg ved at jeg er stærk.
Meget stærk.
Bomstærk, faktisk :-)

Jeg skal bare lige gøre det på min egen måde,
og i mit eget tempo.


Stille og roligt.






I går aftes fik jeg endelig taget mig sammen til at bestille tid til en ansigtsbehandling.
Glæææder mig :

Og snart er det ferie.
EN HEL UGE!!!!

Bliver sååååååååå dejligt.

Så jeg kommer mig, gør jeg.
Stille og roligt :-)

Há en god søndag :-)




onsdag den 17. januar 2018

Man smider da ikke sunde planter ud





Efterår og vinter er så absolut ikke min ynglingstid på året.
Specielt månederne januar og februar forekommer U E N D E L I G lange, triste og mørke.
 
Næææ, så hellere forår og sommer.
Lys, varme og nye begyndelser.
Det er mere mig :-)

Men i dag har været en dejlig dag.

En produktiv dag.

En dag, der fløj af sted, som havde den vinger, i gode kollegers lag,
så man fuldstændig glemmer, at det faktisk er kedelige januar måned :-)





Julestjernerne trives fortsat så godt,
at jeg ikke nænner at smide dem ud.

Man smider jo ikke sunde planter ud, vel?
Også selvom julen for længst er overstået.




Jeg er lidt spændt på, om alle mine grønne planter klarer vintermånederne i år,
for jeg har ikke haft så meget tid til dem de sidste par måneder,
og nogle af dem hænger altså en smule med næbbet.


Det gælder dog ikke julestjernerne.
De trives sjovt nok :-)




torsdag den 11. januar 2018

En ny samledille





Samlermani.
Kender I til det?

Det gør jeg,
og jeg har faktisk ALTID samlet på ét eller andet.

Som barn kunne det være glansbilleder, servietter, klistermærker, Puk-bøger, Anders And blade, Sølvpil blade, Abba plakater.

You name it.

Samle gjorde jeg og det gør jeg stadig :-)







Min nyeste samledille (findes det ord egentlig? :-) ) er Willow Tree figurer!!!!!

Er den ikke bare søøøøød.
Fik den i julegave, og er SÅ glad for den :-)




Min aller første Willow Tree figur.

Alle originalfigurer er håndskåret i træ af Susan Lordi, og bliver efterfølgende støbt i polystyren, som gør at de på den måde bibeholder et flot trælook.




Der findes rigtig mange forskellige figurer,
og specielt deres julekrybbe er jeg HELT VILD MED.

Så der er hermed gaveønsker til de næste mange år :-)