Mine guldklumper

Er der noget vigtigere og noget bedre  end ens børn?
Nej, vel :-)

Min førstefødte, Christian, bliver 25 år til oktober.

Utroligt, som tiden går stærkt.

Da jeg var i hans alder ventede jeg ham!!!

Er det ikke mærkeligt at tænke på?

Det var det år, hvor Danmark vandt over Tyskland i fodbold til Europamesterskabet!!!

Et STORT år, var det.

Men selvfølgelig ikke mindst, fordi det var året,

hvor Henrik og jeg for første gang blev forældre :-)

Til en fin, lille museunge,

som fra første færd var hans forældres stolthed :-)

Sød, betænksom, omsorgsfuld, fodbold- og Fifa-spil tosset,

hurtig i replikken, gang-i-den, og har et HAV af venner, både drenge og piger.

Vi har spændt OCEANER af tid og weekender på diverse fodboldkampe og fodboldturneringer,

som Christian spillede lige fra han 4 år gammel startede til fodbold :-)

12 år efter Christian kom til,

blev Sofie født.

Hun bliver 13 år den 20. juni,

og er nu VOKSET MIG OVER HOVEDET!!!!!

Hvad giver I mig!!!

VILDT!

Så nu er jeg IGEN den mindste i familien,

akkurat som da jeg var barn/ung,

og som storesøster til flokken af søskende, måtte se på, 

at de ALLE - uden undtagelse - voksede mig over hovedet :-)

Men sådan er det jo, når man kun er 159,5 cm høj (eller lav :-))

Ja, ja, den halve centimeter SKAL MEDREGNES!!!

Det betyder NOGET, når man har den størrelse, som jeg har :-) :-) :-)

Men tilbage til Sofie :-)

Hvilket barn at "slutte" af med :-)

Sød, betænksom, omsorgsfuld, og meget kreativ.

Den pige er altid i gang med et eller andet,

og det er en fornøjelse at se.

Hun er - ligesom hendes mor - en læsehest om en hals,

og kan sluge den ene bog efter den anden,

hvis hun altså ikke har travlt med veninderne :-)

Kede sig gør hun aldrig, den pige :-)

Selvom det ikke er det fedeste at blive 50 år, som jeg netop er blevet, så er det til gengæld SÅ SKØNT at se, at ens børn vokser op til at blive nogle SKØNNE og DEJLIGE mennesker, som enhver forældre kun kan være stolte over :-)

Enig?