tirsdag den 17. maj 2016

Blomster alle vegne






Så er pinseferien desværre slut,
og dermed også alle de skønne ekstra fridage,
der ligger i foråret.



 

Jeg har desværre ikke været så god til at opdatere bloggen på seneste.
Der burde jo mindst være ét indlæg om dagen,
men det er lidt svært at få tiden til det,
når jeg har så travlt på arbejdet.
I lørdags var jeg også på arbejde hele dagen,
og næste søndag foregår ligeså på arbejdet.
Det er en sindssyg travl tid lige nu,
men det stilner forhåbentlig af,
efterhånden som vi kommer længere hen på året.

Men det var jo slet ikke det, dette indlæg skulle handle om.
Næ, nej.
Det skulle handle om BLOMSTER.

For se lige engang de smukke, smukke blomsterbuketter,
jeg har stående rundt om i huset.
Plukket enten i haven, på arbejdet, på vej hjem fra arbejde,
eller på en 6 km lang gåtur Henrik og jeg gik i går her hvor vi bor.


 

Denne er f.eks. plukket i en pause på arbejdet i lørdags,
hvor jeg sad på bænken foran det lille springvand,
og kiggede på de to sødeste ænder.
Det viste sig i øvrigt at de var mægtig sultne,
så jeg strøg op i køkkenet og hentede nogle rundstykker,
og fodrede dem.
De kom næsten helt hen til mig,
så sultne var de, de pus.

Men her sad jeg så,
omgivet af de skønneste rododendron buske
med blomster svingende fra hvid til stærk pink farver,
og bare nød at have et øjeblik for mig selv.

Inden jeg gik havde jeg plukket et par blomster,
som jeg tog med op på kontoret,
så de kunne stå og pynte foran pc'en,
og senere kom de med mig hjem,
og står nu her og pynter så fint.



 

Denne buket blev plukket på gåturen i går,
og den er lige så fin,
som de buketter man kan købe.


 

Lilla, lyserøde og hvide blomster.
SÅ SMUKT.




Syrener betyder forår og fødselsdag for mig.
ELSKER dem og hvert år igennem maj måned
plukker jeg den ene buket syrener efter den anden.

Og snart har jeg FØDSELSDAG!!!
Glææææder mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar