Hvor fantastisk er det ikke bare,
at vågne til solskin :-)
Lyset, der strømmer ind af vinduerne,
og gør én opmærksom på,
at der vist trænger til en kærlig hånd :-)
Men det bliver ikke i dag, gør det ej!
Nej, for i dag skal der kun slappes af,
og jeg skal nyde stilheden og roen,
og det faktum at jeg ikke behøver at lave
NOGET SOM HELST!!!
Det er en meget hektisk periode,
vi har på arbejdet lige for tiden,
så det bliver sent - og mørkt -
inden jeg træder ind i det lille casa om aftenen.
HEEELT udkørt,
og MEGET træt.
Så at vågne her til morgen til fred og ro,
og med masser af solskin
er lige hvad jeg har brug for,
for at lade batterierne op igen.
Kender I det?
I dag bliver det til et par billeder fra stuen.
En stue, der trænger til at friskes lidt op,
men det bliver så altså ikke i dag :-)
Håber alle mine fine, fine grønne planter
overlever en travl periode,
for der er altså ikke lige tid lige nu
til at nusse om dem.
Mange af dem kan heldigvis klare sig uden vand hver dag,
og det er jo vældig smart.
Hyggehjørnet, hvor jeg skal tilbringe lidt tid i dag.
Pakket godt ind i blødt rensdyrskind
med en bog og en kop varm te lige inde for rækkevidde.
Bøgerne står linet op i krogen ved siden af kommoden,
og venter på at jeg får tid til dem.
Jeg glææææder mig :-)
Heldigvis ser min fine pilea ud til at klare mosten,
men den er jeg altså også meget øm over for,
så den forsøger jeg at huske i hverdagen.
I eftermiddag skal Sofie ud at rasle sammen med veninder.
Skal nok tage nogle billeder af hende,
når hun står i det store skud :-)
Fastelavn er en hyggelig tid,
og Sofie ELSKER at klæde sig ud,
og gå rundt ved dørene og rasle penge ind :-)
Bare hun er sammen med nogle veninder,
der er lidt modigere end hende,
for hun er nemlig liiidt genert, det lille pus :-)
I øvrigt underligt med den mani
med at indføre amerikanske traditioner her i Danmark.
Jeg har som sådan ikke noget imod
hverken Halloween, Valentine's day, Black Friday
eller hvad de nu hedder alt sammen,
men det hører til i USA, og ikke i Danmark.
Det er jo alt andet lige også sjovere at rejse til andre lande,
når man kan opleve FORSKELLIGHEDERNE.
Forskellen i traditioner, i kultur, i seværdigheder m.m.
Og med tanke på baggrunden herfor,
bliver man bare endnu mere irriteret over det,
for selvfølgelig handler det kun om én ting:
Kommercialisering.
Der er penge i det!!!
Og vi forbrugere hopper på den!
Ærgerligt nok :-)
Nå, ikke mere snak om dét.
NU ER DET TID TIL AT GRIBE DAGEN!
Há en god søndag, alle sammen :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar