lørdag den 16. maj 2015

En lille baby er kommet til







Godmorgen, alle sammen.

Det har været et par travle dage,
og jeg har derfor ikke fået opdateret bloggen.

Det skal der imidlertid rådes bod på,
så her kommer et par billeder af,
hvad der har optaget den lille familie hele dagen i går :-)

Vi har nemlig fået en lille ny i familien.





Må jeg præsentere 'Freja' :-)

Freja er en lille miniature ruhåret gravhundehvalp på 10 uger,
som vi hentede helt nede på Lolland i går formiddags.

Sofie kunne N Æ S T E N ikke vente
til dagen endelig kom,
hvor vi skulle bringe hende hjem til det lille casa :-)




Vores fine lille hundevaps :-)
ER hun ikke bedårende?




Køreturen hjem på 1½ time klarede Freja i fin stil.
Vi gjorde et par stop undervejs,
så hun lige kunne komme ud at tisse, få lidt vand,
og lige strække benene.




Og så tog Freja ellers huset og ikke mindst haven i besiddelse.
Der blev snuset godt og grundigt alle vegne.




Og rullet sig i græsset,
mens solen skinnende lige ned på maven.
Uhhh, det var dejligt for en lille hundemavse :-)




For i næste sekund at få øje på alle fuglene i haven.




Og de hørte IKKE til, synes Freja i hvert fald,
for straks futtede hun efter dem,
så de fløj op i træet og op på taget.

Mage til frækhed, synes fuglene at tænke.
Nu havde de ellers vænnet sig til at have haven for sig selv,
og så anskaffer menneskene sig igen en hund,
som forstyrrer freden :-)

 Billederne herunder er taget med Ipad'en,
så de er ikke helt så skarpe, som man kunne ønske sig.
Man da jeg synes Freja ser helt forrygende dejlig ud,
får I dem alligevel.







Ja, det var så grunden til,
at jeg ikke har fået opdateret bloggen
- i hvert fald i går -

Vi har jo haft travlt :-)
Travlt med at være sammen med Freja,
og lære hende at kende.

Vi måtte selvfølgelig også en tur forbi Christian og Emma,
så de kunne hilse på hende,
og de faldt også pladask for den lille fine hundevaps,
som nu er en del af la familia mange år frem.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar