En tur i det lokale kirketårn

I weekenden afholdt Ågerup Kirke det årlige julemarked, og vi skulle selvfølgelig lige en kort smuttur forbi, og se hvad der var i år.
Det der endte med at optage os meget var imidlertid, at man i dagens anledning kunne komme op og se kirkeklokkerne,  og DET måtte vi da lige prøve af :-)
Jeg beklager kvaliteten af billederne, men havde kun min mobiltelefon med.

Her er vi netop gået forbi kirken og er på vej hen i sognegården, hvor der var sat boder op, både ude og inde.

Det er også her, der hvert år mellem jul og nytår afholdes juletræsfest for børnene, og vi er så heldige at have en super flot renoveret bygning med to store panoramavinduespartier på hver side, så man kan se ud på både markerne på den ene side og kirken fra den anden side. 

Der er både køkken og toiletter tilknyttet og hele bygningen kan i øvrigt lejes til konfirmationer, barnedåb m.m.

Super dejligt, da der er varmt og rart.

Nå, men det var jo ikke det jeg skulle fortælle om :-)

 Her ses én af de to kirkeklokker, og de var da godt nok ENORME.

De tykke rødmalede skodder var i dagens anledning åbne.

Her kan man godt få en fornemmelse af, hvor tykke væggene i tårnet er, og der var LANGT ned, synes jeg :-)

Her en view ud over en lille del af kirkegården.

Ærgerligt at billedet blev så sløret - det er svært at gå ned at de smalle, smalle trapper samtidig med at man skal tage billeder :-) 

specielt hvis man - ligesom jeg - lider en smule af højdeskræk :-)

Forhåbentlig kan man sagtens fornemme, hvordan det ser ud.

Der VAR virkelig meget smalt og MANGE trapper.

Ved altså ikke lige hvorfor der ligger en taske og en jakke her, men tænker at det må være én af de andre mennesker, der også var oppe i kirketårnet og ikke ønskede at balancere rundt med for meget :-)

 Gamle, gamle stentrapper og igen meget smalt.

Det er lidt mærkeligt - jeg ved det godt :-) - men jeg KAN simpelthen ikke lade være med at kigge årstal på gravstenene, når jeg er på en kirkegård. Jeg synes det er SÅ spændende at forestille sig, hvordan det mon var for 100, 150 ja, 300 år siden, både i forhold til bygninger, landskaber, men også hvordan det må have været at leve på den tid.
Jeg tror faktisk, at det er derfor at jeg ELSKER, ELSKER, ELSKER sagaen 'Isfolket' af Margit Sandemo, som jeg startede med at samle på, da jeg var teenager, og jeg LÆSER DEM STADIGVÆK - MINDST ÉN GANG OM ÅRET. Her følger man slægten fra 1500-tallet og helt op til 1960'erne, og får en tydelig fornemmelse af, hvordan det må have været at leve i de forskellige tidsepoker - MEGET spændende, men mere om det i et indlæg for sig. 
Ha' en fortsat god mandag :-)