I går morges og hele formiddagen var vejret IKKE det bedste,
og jeg var sikker på at opdækningen til fødselsdagsbordet måtte ændres
til at vi måtte sidde indendørs.
Men, men, men
1 time før vi skulle hente pigerne i SFO'en ved skolen,
klarede det op og solen skinnede.
Tralaaaaaaaaaaa, højt var humøret,
da vi i samlet trop gik hjem af skole-/cykelstien de 1,7 km,
som afstanden er fra Lindbjergskolen og til la casa.
Og en smuk tur var det.
Der var godt med læs på pigerne
med både skoletaske, gymnastiktaske m.m.,
så vi hjalp pigerne med at bære nogle af deres ting.
Her Christian med nogle gymnastiktasker.
Solen, og alle de grønne træer og buske gjorde det til en hyggelig gåtur.
Et view ud over markerne.
På vejen hjem kom vi også forbi den lille sø.
Smuk med fine åkander i hvid og rosa.
På et stykke af græsarealet ved cykelstien
er der plantet vilde blomster.
Og her måtte flere af pigerne lige stoppe op
og kigge nærmere.
Frida viser her den fineste lille blomst.
Som vi plejer startede vi med at lege 'Den som flaskehalsen peger på'.
Fødselsdagsbarnet sidder i midten,
flasken bliver drejet rundt,
og den som flaskehalsen peger på,
er så den gave, der åbnes.
De tre timer fødselsdagen varede gik vældig stærkt,
og jeg glemte helt at få taget billeder af det fine fødselsdagsbord,
af gaverne, legene udenfor, af maden og desserten.
Huskede dog at tage billeder af stopdansen
hvor Christian styrede musikken
over fjernsynet via hans mobiltelefon.
Men pyt,
det vigtigste er,
at Sofie og pigerne havde nogle skønne timer sammen.
Så heldig kan man altså være :-)
I dag står den først på ridestævne og bagefter skal Sofie atter fejre fødselsdag,
men denne gang med familien,
så jeg må løbe nu.
Der er meget, der skal nås, inden vi skal være der kl. 11.30.
Vi ses.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar