Da vi fik hundevaps nummer to, Snuppi, købte vi en hundesnor til to hunde.
Smadder smart når man går alene med dem, og ikke skal bøvle med to forskellige hundesnore på én gang.
Jeg ville dog ønske at vi liiige havde tænkt på, at selve håndtaget skulle have være større, så man kunne få sit håndled igennem, og derfor at mulighed for at have begge hænder frie,
samt mulighed for at åbne håndtaget, ligesom den hundesnor vi har i forvejen.
Det gør nemlig at man kan hurtigt og nemt kan fastbinde hundesnoren om f.eks. et bordben,
hvis man sidder udenfor på en cafe og får en kop kaffe :-)
Sofie har lige taget Snuppi op for at give hende et lille nus.
Det elsker de :-)
I starten på en gåtur sørger vi altid for, at vores ældeste hund, Freja på 3 år, går forrest.
Det kan hun bedst lide, og vi skal respektere at hunde har et naturligt hieraki,
Det kan hun bedst lide, og vi skal respektere at hunde har et naturligt hieraki,
som betyder at det er ældstehunden, som er førerhunden :-)
Det her er vores lokale bibliotek, og er MEGET brugt her i vores lille by.
Det er så smart at vi via vores sundhedskort selv kan lukke os ind i tidsrummet mellem 7-22 på alle dage,
så man dermed ikke er afhængig af åbningstider, hvor personale er til stede.
SÅÅÅÅ smart og vi er MEGET glade for vores bibliotek.
Her ved vores lokale kirke får Freja og Snuppi altid lov til at rende løs,
og vi sørger ALTID for at have GODT med hundeposer med på turene,
så vi kan rydde op efter evt. "bommelummer" :-)
Der er ikke noget mere ulækkert end bommelummer liggende rundt omkring,
og da slet ikke, hvis man kommer til at træde i én.
ER hun ikke bare sød, vores lille Snuppi?
Hun er den sødeste lille vaps, og MEGET fræk.
Freja er den lidt mere rolige hund, når talen altså ikke falder på at gø,
for DET gør hun, selvom vi prøver på at få hende til at dæmpe sig lidt.
Til gengæld er hun ikke typen, der graver huller i græsplænen og graver ben og deslignende ned i haven, og slæber alskens ting med ind, inkl. snegle og pinde.
Det gør Snuppi til gengæld :-)
Så selvom de begge er af racen ruhåret gravhunde, er de i sind meget forskellige.
Her sidder vi i skyggen og holder en lille pause.
Men Sofie holder hele tiden øje med dem,
så de ikke pludselig løber afsted.
Det har vi nu ikke oplevet endnu, men det KAN jo være, at der pludselig er et eller andet,
som de synes er SÅ interessant, at DET må undersøges :-)
Det er altid så dejligt at være sammen med Sofie,
som er en både sød, betænksom og glad pige.
Her er det Freja-pigen, som får en nusser af Sofie.
Og så skal der leges :-)
Nogle gange bliver Freja altså liiidt træt af lillepigen, som i den grad har krudt i rumpen,
men heldigvis trives de for det meste sammen.
Vi sørger også for at Freja har mulighed for at ligge alene, hvis hun har brug for det.
Et lille helle, hvor Snuppi ikke kan komme op.
Det giver dem begge et lille pusterum, og det skal der være mulighed for.
Så er det på vej hjem igen i de dejlige omgivelser.
Så er det tid at få snor på hundevapserne igen,
inden vi nærmer os vejen.
