søndag den 8. juni 2014

Bakkegarden - Oldefars hus




Faldt tilfældigt i dag over børnenes oldefar's hus i Kulhuse,
som netop nu er sat til salg hos Home.dkHome.dk.


Jeg har ikke set hverken huset eller haven,
siden oldefar (Henriks morfar) døde for mange år siden,
men kan se at der er sket en del
- både ude og inde -
siden oldefar boede på Bakkegaarden, som huset hedder.



















Oldefar, som er på billedet ovenfor, døde desværre før Sofie blev født,
så det er kun Christian, som kendte ham.

Oldefar var gartner og stod de sidste mange år på torvet i Roskilde,
og solgte sine planter og blomster.
Igennem en årrække hjalp jeg til om lørdagen,
så jeg har langet mange tomat-, agurkplanter og blomster over 'disken'.
Det var en fast tradition,
at vi hver lørdag købte os hver en varm cocio (kakaomælk) hos pølsevognen,
der også stod på torvet.
Varm cocio elskede vi begge :-)

Han var en speciel mand.
Meget, meget gæstfri, sjov og kunne kunsten at fortælle en god historie.
Om fortællingerne altid var heeelt sande eller ej,
står hen i det uvisse :-)
Men underholdende og sjove var de.
Henrik kan fortælle en masse sjove historier om oldefar fra sin barndom.

Jeg husker bedst besøgene om sommeren,
hvor vi altid fik varm mad til frokost (og ALTID med hjemmelavet agurksalat til)
efterfulgt af kaffe og lagkage.
Og så kan jeg også huske, at der var MANGE myg i haven :-)
Det gjorde ikke oldefar noget, for de bed ikke på ham.
Én gang kom vi alle hjem med myggestik over HELE kroppen.
Jeg tror mindst jeg havde 100 myggestik!!!

Et år holdt vi også juleaften hos oldefar.
Det var i 1995, hvor der om morgenen juleaftensdag faldt utrolige mængder sne,
så det tog lang tid at køre til Kulhuse fra Roskilde,
men det var en hyggelig juleaften på Bakkegaarden :-)

Ja, der er mange gode minder fra den tid,
og tankerne blev sat i gang, da jeg så huset til salg :-)




2 kommentarer:

  1. Hello Jeanette,
    So beautiful the house. I beliave that you have many memories with it. It's curious that in the third photo there two bench like
    one I have in my house. I will make a photo from it for you see. Those benchs are typical in Portugal in the south of the country named Alentejo.
    Love
    Rosa from Lisbon

    SvarSlet
  2. Dear Rosa
    Thank you for your kind comment :) Yes, I have had a lot of good moments in that house. Although it looked quiet different at that time :-) I'm looking forward seeing you'r photoes of your bench like the one on the picture above.
    Love Jeanette

    SvarSlet