Viser opslag med etiketten Kreativ. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kreativ. Vis alle opslag

torsdag den 26. juli 2018

Altid at have fødselsdagskort





Vi mangler aldrig fødselsdagskort hjemme hos os,
og hvorfor gør vi så ikke det, kunne man så spørge :-)

Det er fordi, vi har en MEGET kreativ pige i huset,
som ELSKER at tegne og som tegner SÅ GODT :-)





Se bare dette fine kort, som Sofie lavede, da vi var til fødselsdag for et par uger siden.




En fin klematis tegnet i fri hånd.

Passede vældig godt ind i både farvevalg af gavepapiret og i pynten,
som var klematisser plukket i haven.





Og fødselsdagskortet var lige præcist prikken over i'et :-)




søndag den 7. januar 2018

Ny brødkurv







Sikke en weekend, sikke en dag i dag og sikke et SUPER FLOT vejr, weekenden sluttede af med :-)




I går viste jeg jer min FINE kimono, som jeg SELV har syet, men med GOD hjælp og guidance fra min kollega Lisbeth, som er SUPER dygtig til at sy.

Min ANDEN kollega, Mette, som også er med på syholdet, er SÅ dygtig til at hækle,
og se lige engang, hvad hun har lavet til mig i hendes juleferie.



EN FIN BRØDKURV!!!!!





Den flotteste grå farve, som passer PERFEKT ind i det lille casa.

Nu har det jo været en vældig travl weekend,
så der har ikke været tid til at sidde og hygge over et veldækket morgenbord,
hvor jeg kunne tage min nye brødkurv i brug.

Men se den skulle I, så derfor måtte jeg lige finde på noget andet, og det blev så lige til en plante :-)
Men det ER altså som brødkurv, jeg vil bruge den til. 

Er den ikke bare FLOOOOOT.





Det blev en LANG lørdag med at ordne Sofie's værelse.

Først ved 18-tiden om aftenen var vi ved at være færdige, og HOLD DA OP, hvor ER der meget, der er pakket ned i kasser, og skal på loftet.

Men FLOT er det blevet.

I dag startede søndagen med brunch på Hotel Prindsen i Roskilde, hvor vi skulle fejre børnenes farmor's 80 års fødselsdag, 
og først da vi hen på eftermiddagen kom hjem, fik vi sat Sofie's nye lamper op.
Senere kørte Sofie og jeg i Ikea og fik købt rammer til hendes nye plakater, som hun har købt på Desenio.


Det bliver SÅ flot, hendes værelse.
Et rigtigt teenageværelse :-)



Skal nok tage billeder, men det må vente til det er lyst,
for der er altså ikke meget ved at tage billeder i elektrisk lys.
I hvert fald er jeg ikke god nok til det endnu.

Så alt i alt har det været en TRAVL weekend, men en DEJLIG én af slagsen :-)



Håber også at I har haft en dejlig weekend :-)




lørdag den 6. januar 2018

Befriende farvel






2017 var et FORFÆRDELIGT år på rigtig mange områder.


Specielt efteråret var slemt,
og det var derfor en befrielse at sige farvel til 2017,
og tage hul på et friskt nyt år.

Nye begyndelser er sundt for sjælen.
At lægge noget bag sig, og starte på en frisk,
er præcist det, som jeg har brug for.

Bloggen har virkelig lidt under min manglende tid.
Prioriteringer har været nødvendige,
og kostet, både på den ene og den anden front.

Skulle jeg nøjes med kun at ønske mig én ting for 2018,
så er det TID!!!
Tid til familien, og tid til mig selv.
Tid til fordybning.
Tid til at lave noget kreativt.
Tid til at læse gode bøger.
Tid til at træne.
Tid til at gå ture i naturen, og mærken vinden i mit ansigt.
Tid, tid og atter tid!

Helt frem næsten til nytårsaften havde jeg travlt.
To eksamener inden for kort tid.
Den 22. og 29. december,
og dermed de to sidste certificeringer i hus.
Dvs. for den ene eksamens vedkommende mangler jeg lige at lave et projekt,
men det skal jeg nok få gjort, og dermed er den del et overstået kapitel.
- For denne gang :-) - 
Jeg havde fået lov af Sofie at overtage hendes værelse,
og her sad jeg fra tidlig morgen til sen aften/nat,
og læste og lave øvelser i ét væk.
Kun afbrudt af små pauser,
hvor jeg enten hentede (eller fik bragt :-) ) kaffe, vand og lidt mad.
Det var SKØØØØNT, da det den 29. december ca. kl. 11.00 var overstået!!
Jeg var SÅ glad og SÅ stolt over mig selv :-) :-) :-)

2018 er også begyndelsen på et nyt job,
nye kolleger, nye arbejdsprocesser,
og dermed en masse nyt at skulle forholde sig til.
Den første uge i det nye år er allerede gået,
og jeg er overrasket over,
HVOR TRÆT JEG ER, NÅR JEG KOMMER HJEM :-)

Weekenden er derfor kærkommen, kan jeg love jer :-)

Det bliver nu ikke ligefrem en stille weekend,
for i dag skal Sofie's værelse ordnes.
Hele værelset skal ryddes op. Der skal sorteres i alle hendes ting.
Noget skal på loftet, og noget får lov at blive.
Hendes nye sovesofa, som hun fik i julegave i år,
skal sættes op, og hun kan næsten ikke vente med at vi kommer i gang :-)

I morgen er der fødselsdag i familien,
så dermed er den weekend gået,
men bare det går på noget godt,
er det også helt i orden :-)







Lidt kreativt nåede jeg dog i 2017.

Blandt andet sammen med to dejlige kolleger i november måned,
hvor vi mødtes hos Lisbeth, den ene kollega, som er HELT VILDT GOD TIL AT SY!!!

Stoffet, som I ser her på billedet, var jeg ude at købe i Stof og Stil,
og jeg havde planlagt at sy en kimono, en chemise og et par trusser.




Det er SÅ dejligt, når vi samles hos Lisbeth en hel dag,
og syr, snakker og hygger :-)




Jeg nåede at sy kimonoen, og den blev bare SÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ flot.
Jeg ELSKER den.
Blødt, lækkert stof i en flot blå farve.
Lige som jeg havde ønsket.

Næste gang vi mødes skal jeg så i gang med chemisen og trusserne.




Billedet ovenfor gengiver den ikke helt retfærdigt, synes jeg.
Den er slank i snittet, og falder så smukt om kroppen,
og går helt ned til ca. 20 cm fra anklen.





Indtil nu har jeg kun brugt den som morgenkåbe,
men vil også prøve at have den på til et par jeans og et enkel top.
Bliver sååååååååååå fint :-)

NU må jeg hellere i gang.
Der er meget, der skal nås i dag.

Vi ses :-)








onsdag den 30. august 2017

En passion





At tegne er for Sofie en passion :-)

Hun har ALTID tegnet,
og vi har fået mange, mange fine, fine tegninger fra Sofie's hånd.

Det er også ALTID Sofie, der laver fødselsdagskort i familien.





Nu er hun imidlertid tilmeldt et tegnekursus,
som starter i november.

Hun G L Æ D E R sig helt vildt til tegnekurset,
og der er allerede tegneblok, blyanter og modelfigur i træ i hus,
så nu går hun og venter med længsel på, at hun kan starte.




Lige nu tegner hun rigtig meget forskellige udgaver af piger.




Så om et par måneder går hver torsdag til Køgeområdet,
hvor hun skal lære nye tegneteknikker i hele 2 timer.


Det bliver SÅ sjovt at følge hende :-)




mandag den 17. juli 2017

Teamwork






Dagen i dag stod i teamworkets tegn :-)

Det var nemlig blevet tid for en lille makeover af køkkenet i Christians lejlighed
i form af maling af køkkenlåger.

Henrik havde første arbejdsdag i dag,
så det var kun Christian, Sofie og jeg,
der smøgede ærmerne op, og malede til den store guldmedalje :-)

Og det bliver sååå fint :-)




Først startede vi med at slibe alle låger og overflader,
og vaske dem af, hvorefter vi endelig kunne komme i gang med at male.

Forarbejdet er ALTSÅ virkelig KEDELIGT,
men da først vi kunne komme i gang med malerrulle og malerpensler,
gik det derudad.




Eftersom lejligheden ikke er så stor,
måtte alle flader tages i brug.

Selv gulvet på altanen :-)



I morgen skal det så have anden gang maling,
og her skal altanen også lige vaskes ned efter en lang vinter.




Vuffen var selvfølgelig med,
og lå og hyggede sig i sofaen.




 Sofie tog også nogle billeder ind imellem,
som jo er sjove af have bagefter :-)




Indersiden i skabe og skuffer bliver ikke malet i denne omgang.
Det bliver på et senere tidspunkt.




Da først vi fik gang i malerrullerne,
gik det faktisk over stok og sten,
og snart var alle låger og skuffer malet.





I morgen fortsætter vi så og håber at blive færdige i løbet af eftermiddagen.

GLÆDER mig til at se resultatet,
når vi er HELT færdige :-)



torsdag den 15. juni 2017

Det er en gave at være kreativ






At være kreativ er en fænomenal god egenskab at besidde.

Du skal være i stand til at tænke ud af boksen,
skabe noget fra ingenting,
og genbruge genstande/emner på nye måder.

DET er ikke alle, der besidder den evne,
men det gør min datter, Sofie :-)





Se bare her, 
hvad hun har fået ud af hendes far's tidligere LÆKRE strikbluse,
som desværre blev vasket på for høje grader,
så den gik fra en størrelse large til en babystørrelse :-) :-)

Den er nemlig blevet syet om til en bluse til Kaninus!!!




Et par gamle denimbukser, som Sofie er vokset ud af,
er blevet til et par søde bukser, også til Kaninus,
og fiiiin ser den ud med sit "nye" tøj :-)




En lille hat fandt hun frem i gemmerne.




Og se bare her:

Et par solbriller.

NU er Kaninus SÅÅÅÅ smart :-)


Jo, hun er dygtig, min Sofie-pige :-)



fredag den 14. april 2017

At være på malerkursus





Mandag og tirsdag var Sofie og jeg på malerkursus
hos dygtige Margit Peters på Frederiksberg :-)

Du kan læse mere om Margit Peters HER.

Et kursus med maleri af den type, som jeg lavede denne gang, koster kr. 2000,-,
som også inkluderer et lærred i målene 60 X 60 cm.

Ellers er prisen kr. 1500,- inkl. lærred i samme mål,
som ovenfor nævnt.


 

Som altid kom vi begge hjem med de fineste malerier,
og havde haft et par skønne, skønne dage i kreativitetens navn.


 

Margit har malerværksted i et skønt lyst kælderlokale på Frederiksberg,
og dette er udsigten fra kældertrappen :-)


 

Skønne gamle bygninger ligger på rad og række
med butikker og cafeer lige rundt om hjørnet.


 

Vi startede denne gang med at kigge i diverse bøger og magasiner
til inspiration.


 

Snart var Sofie dog i gang med et skønt maleri af én af hendes ynglingsmotiver:
En ugle :-)

Margit har også diverse skabeloner, man kan bruge i malerierne,
men Sofie foretrækker at male frit fra hånden.


 

Timerne flyver afsted, når man hygger sig.


 

Billedet ovenfor er taget om morgenen på anden dagen,
hvor bunden på mit maleri er blevet tørt,
og NU er det så tid til at male figuren på billedet på.

Det er mit første maleri med en person,
så jeg er noget spændt på,
hvordan det vil blive.


 

Ind imellem lagene af maling, som skal tørre for hver gang,
viste Margit mig imens, hvordan man tegner med kul.

Margit tegnede den fine, fine tegning til venstre,
og bagefter skulle jeg prøve,
og det blev så til tegningen til højre.

Man kan godt se, at Margit har talent for kultegninger,
for hun tegnede den sindsygt hurtigt,
og med let hånd, og den blev bare så flot :-)


 

Jeg fik begge tegninger med hjem,
så nu skal jeg blot have købt et par rammer,
og så skal de op at hænge.


 

Frokosten blev indtaget på en lille cafe rundt om hjørnet.


 

Vejret var både koldt og blæsende,
så det var med at pakke sig godt ind.


 

Sofie ELSKER at gå på cafeer,
og vi havde det rigtigt hyggeligt her,
og spiste nogle super gode sandwich.


 

Så langt var jeg kommet før frokosten på anden dagen,
og snart var den helt færdig.

Mangler kun æblet i hånden,
og at lakere maleriet.


 

Da den var færdig hængte jeg den op på den hvide væg,
så farverne rigtigt kunne fornemmes.


 

Passer godt til den gamle lysestage :-)


 

"Blooming", kalder jeg maleriet,
og i hånden, som hun gemmer bag ryggen, holder hun et æble.


 

Og her har maleriet fået plads.
I stuen mellem sofaen og vinduet.




Samme dag gik jeg i gang med at sy nye pudebetræk
af noget stof jeg havde liggende,
og som passede perfekt ind i farverne på billedet.

Sammen med puden fra Tine K,
som jeg købte sidste forår,
og de lyselilla tulipaner
har stuen nu fået en hel ny farveskala.

Fra hvide, grå og sorte farver,
til blågrønne og lilla farver.

Meget passende til foråret, ikke sandt? :-)






søndag den 5. marts 2017

En stille dag






Vi har en stille dag i dag :-)

Med hygge, te, og lidt film.


 

Sofie og veninden, der også hedder Sofie :-),
er i gang med at lave de BEDSTE pandekager, man kan tænke sig,
så lige nu dufter der riiimelig godt :-)


 

Min passion for te, og specielt grønt te, er rimelig ny.
Jeg har ellers altid været en rigtig kaffesøster,
og elsker også stadig kaffen,
men efterhånden tager teen over,
og specielt om aftenen.

Denne te er en grøn te med mango,
økologisk og købt i Roskilde.

Smager SÅÅÅÅ godt :-)


 

Jeg har besluttet mig for at få fat i nogle flere spøgselsestræer,
som supplement til alle mine kaktusser og sukkulenter,
for den er faktisk temmelig nem at holde,
og det passer vældig godt til mig.


 

Hvis man ikke er over sine eukalyptusplanter,
så ser de sådan ud!!!

Nu prøver jeg at se om den kommer sig,
men ellers er der ingen anden vej for,
end at smide den ud.
Desværre.


 

I vinterferien havde Henrik fødselsdag,
og han stod op til et fint dækket bord :-)
Sofie elsker, ligesom jeg, at gøre noget ekstra ud af det,
så vi hyggede rigtigt, da bordet blev dækket og gaverne pakket ind.

Henrik fødselsdag holdt vi dog først i går,
da han havde vagt i vinterferien,
og så er der ikke meget ved at holde fødselsdag,
hvis man kan risikere at skulle afsted midt i det hele.


 

Én af gaverne, han fik, er denne fine, fine nøglering,
som Sofie havde knyttet til ham.




Er hun ikke søøøød.
Når Freja-pigen er med i bilen,
bliver hun "pakket" ned i denne kurv,
som kan spændes fast via sikkerhedsselen.

Her sidder hun fint under kørslen :-)

Kurven kan også spændes på en cykel,
så hun kan komme med på lange cykelture.
Det ELSKER hun :-)


NU er det tid til at spise pandekager,
så jeg må løbe :-)

Vi ses :-)