Nyt familiemedlem
Har jo slet ikke fået vist jer vores nye lille vuffer :-)
25. maj hentede vi lille Snuppi hjem til familien,
og var noget spændte på, hvordan Freja-pigen vil tage imod en lille hvalp.
8 uger gammel var hun, og nu er hun 11 uger gammel,
og er en værre lille "Bøllemis", som Henrik kalder hende.
Der er gang i hende og en stærk psyke har hun også,
og det er helt perfekt, for Freja-pigen, som nu er 3 år,
har ikke snerten af moderfølelse over for denne lille hvalp.
Men lege med hende vil hun heldigvis gerne,
så længe det er på HENDES primisser,
og mange gange har de sørme også delt hundekurv,
så det går fremad, gør det :-)
Men hold da op, hvor er det krævende med en lille hvalp.
Havde fuldstændig glemt det,
men Freja var jo altså også 10 uger, da vi fik hende.
Undrer mig egentlig over, at hundehvalpe ikke også først må flytte til nye hjem, når de er 12 uger,
ligesom det gælder for kattekillinger??
I hvert fald er det lidt af en kamp at få hende til at sove om aftenen,
og hun sover endnu ikke igennem, men skal ud om natten og tisse,
så jeg er en aneeelse træt for tiden.
Derudover er hun heller ikke renlig, så det bruger vi MEGET krudt på at øve hende i,
og forhåbentlig lykkedes det meget snart.
Freja havde jo kun et par enkelte uheld indendørs,
men som sagt, var hun jo også de uger ældre,
hvilket betyder meget i den alder.
Men, men, men, det går fremad med Snuppi og hun er en DEJLIG hund.
Ruhåret gravhund, ligesom Freja-pigen,
og forhåbentlig får de meget glæde af hinanden i årene fremover.
Jeg glæder mig SÅ meget til sommerferien.
Hele 5 uger, og de skal bare NYDES, skal de :-)
Oh my goodness! a tremendous article dude. Thank you Nonetheless I'm experiencing issue with ur rss . Don’t know why Unable to subscribe to it. Is there anybody getting similar rss problem? Anyone who is aware of kindly respond. Thnkx casino real money
SvarSlet