Eftersom der hører et lille gartneri til stedet, måtte jeg have en plante med hjem,
og valget faldt altså - noget utraditionelt - på en TALLERKENSMÆKKER!!!
Nogle kan måske huske dem fra 1970'erne, hvor de var vældig populære?
JEG husker dem i hvert fald temmelig godt, og det bedste ved denne plante var de små larver, som kravlede rundt på dem!!!
Ja, du læste rigtigt!!!
Tænk, at JEG ligefrem synes det var det bedste ved planten, og dét som jeg husker aller bedst ved netop denne plante :-)
Men de her laver samlede jeg altså ind i syltetøjsglas, som jeg havde fyldt med blade, græs og lidt jord og grene, så de kunne have det godt :-)
Jeg spurgte ikke til farven, for ærligt talt troede jeg kun, de fandtes i en orange farve,
men ved efterfølgende at google på tallerkensmækkere, kan jeg se, at de også findes i en gul og en hvid udgave.
Så det bliver jo spændende at se, hvilken farve min er :-)
Vidste i øvrigt heller ikke, at både blade og blomster på planten er spiselige?
Vidste I det?
Der er også en lille cafe på stedet, og den skulle vi selvfølgelig prøve af,
for det var virkelig HUNDEKOLDT den dag.
ELSKER cafeer som denne og er så glad for alle de fine og personlige cafeer,
der er skudt op i alle byer i Danmark.
Oftest i en form for retro- eller industriel stil, som jeg også synes er de absolut mest hyggelige cafeer.
Der er meget forskelligt at vælge imellem,
og det tog da også lidt overvejelser at finde frem til,
hvad vi kunne tænke os.
Det blev en dagens suppe med det skønneste brød til,
og uhmmmm, hvor det varmede - og mættede.
Jeg kunne faktisk ikke spise ret meget til aftensmad senere.
Overfor cafeen sad vi så i skønne omgivelser i et opvarmet drivhus,
hvor der både var en brændeovn og en varmeblæser,
og en mængde planter og træer.
Jeg kan sagtens forestille mig, hvordan det må være om sommeren,
med vindruer, der hænger ned i klaser og masser af grønne planter, blomster og træer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar