mandag den 2. april 2018

Hvad er det med mig og notesbøger?




Lige fra jeg var barn i 1970'erne har jeg elsket notesbøger.
Notesbøger i enhver afskygning, faktisk,
og har selv lavet flere hen over årerne.

Nogle lavede jeg af min mor's aflagte ugeblade til at have glansbilleder, klistermærker eller påklædningsdukker og deres tøj i, som jeg også selv havde lavet,
og andre lavede jeg af kinabøger og andre billige hæfter, som jeg fik forærende eller købte.


(Enkelte blev faktisk også finansieret af folkeskolen :-), som vi fik udleveret til et eller andet fag,
men som jeg kun havde brugt få sider af, og derfor - som regel i sommerferier - lavede om til dagbøger, notesbøger eller "huskebøger", som jeg også kaldte det :-) )

Ikke noget jeg ligefrem praler af, men et faktum er det nu alligevel.







Har notesbøger og dagbøger egentlig deres eksistensberettigelse i dag,
hvor vi har adgang til alle de elektroniske medier, som vi kan anvende i stedet for.
Bl.a. denne blog?

Denne blog er jo også en form for notesbog eller dagbog.





JA, bliver mit rungende svar :-)

For der er noget ganske særligt i at sidde med en notesbog eller dagbog fysisk i hånden,
og skrive ord og sætninger i hånden.

Det bliver mere intimt, og får mig til at huske på alle de timer,
jeg brugte på at lave fine bøger og skrive alle mine tanker ned.

Og så har jeg ALTID været bidt af L I S T E R.
Lister i alle afskygninger.
Nogle endda med klokkeslæt ud for de enkelte gøremål,
som jeg så kunne vinge af, efterhånden som jeg færdiggjorte dem.

MEGET TILFREDSSTILLENDE, synes jeg altid, det var :-)




Her til morgen havde jeg lyst til at lave noget kreativt,
og da jeg ikke havde noget selvtørrende ler hjemme
(troede faktisk jeg havde en pakke liggende i skuffen, men kunne IKKE FINDE DET),
så faldt jeg over en stor kinabog, som bare RÅBTE på at blive fin og komme i brug.

Stoffet havde jeg liggende i forvejen, og er faktisk rester, jeg fik, efter jeg havde ombetrukket en sofa,
som i øvrigt blev S U P E R flot med det her mørkeblå betræk.

Du kan se den HER.

Jeg har også syet puder til vores egen sofa af stoffet, så jo, jeg er meget glad for stoffet og ISÆR for farven, som jeg synes er super, super smuk.





Super fint er det så altså også som bogbind.

Først forsøgte jeg at lime stoffet på, men selvom det var lim til stof, så virkede det ikke specielt godt,
hvorfor jeg gik over til at give det et par hæfteklammer, og DET virkede :-)

Nu mangler jeg blot at finde ud af, om jeg skal brodere en titel på forsiden.
Ved ikke hvordan man gør, men tænker det er til at finde ud af,
og så ellers tage bogen i brug.

Bogen skal bruges til både at skrive husketing op.

Det kan være hvilke sommerplanter, der skal plantes i haven i år,
en collage over vores nye køkken, som snart startes op,
det kan være en hårfarve, jeg falder over,
eller hvad jeg nu synes.


Bogen skal altså være en blanding af INSPIRATIONSBOG og DAGBOG, tænker jeg :-)

Men vi får se :-)




Denne lille mørkeblå notesbog er Sofie's.

Købt i Søstrene Grene, og her har jeg skrevet diverse tyske kasus'er ned,
som Sofie kan øve på.

Tysk er jo egentlig et sjovt sprog at lære,
for KAN du dine kasusbøjninger,
ja, så kan du faktisk både tale og skrive tysk korrekt :-)
Og så kan jeg godt lide at den tyske grammatik er meget lig latin.




Og hvad er der så lige med den keramikfugl, spørger du måske?

Den er blot med på billederne, fordi jeg synes den er sød, og er en god kontrastfarve at bruge til at illustrere farven på bøgerne.




Det var så morgenens lille projekt,
her på den aller sidste dag af påskeferien.


Med solen, der skinner ind af vinduerne, og giver løfte om at foråret er på vej,
og snart er det sommer.


Den BEDSTE tid på året :-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar