tirsdag den 30. september 2014

Om det at læse






Jeg har altid elsket at læse bøger.

Som barn var det bøger som Puk, De Fem, 
Alfred Hitchcock og De tre Dektektiver', 'Det Lille Hus På Prærien' m.m.

Senere blev det bl.a. 'Sagaen om Isfolket' og krimier, 
som jeg slugte lige så hurtigt, som de kom ind af døren.

Inden for de senere år er jeg også blevet meget interesseret i historie,
hvordan man levede for 100 år siden eller mere, og under hvilke vilkår.

Bl.a. synes jeg at det er spændende at læse
- og ikke mindst se billeder - 
af det gamle Roskilde.







Jeg har en kollega på mit arbejde,
som er lige så interesseret i historie,
som jeg er,
og han er så heldig at have en hel del bøger om Roskilde.

Dem har han været så sød at låne ud til mig,
så lige nu er jeg fuldstændig optaget om aftenen
med at læse disse bøger og se på alle de fine gamle billeder.

Bliver liiiidt sent nogle aftener inden jeg kommer i seng,
for jeg har MEGET svært ved at ligge bøgerne fra mig.

Kender I det?







2 kommentarer:

  1. Ja! Også i den grad. Jeg tør slet ikke tage bøger frem efter kl 22, for så kommer jeg helt sikkert alt for sent i seng. Men som gammel og pensionist læser jeg en del om dagen. Har altid gang i mindst to bøger: en på dansk og en på udenlandsk, så jeg kan holde mine sprogkundskaber nogenlunde ved lige. For tiden glæder jeg mig til, at vores bibliotek skal få Ken Folletts nye bog hjem på engelsk. Det er jo også historie. Jeg har med stor interesse slugt de to foregående om Første og Anden Verdenskrig, især fordi min morfar faldt under den første, og min mand deltog som frihedskæmper i den anden, så de krige
    har altid fyldt meget i min familie.
    Via disse krige er jeg i de senere år også blevet meget mere interesseret i, hvordan vores storrige omkring Atlanterhavet er skrumpet ind siden sekstenhundredtallet bl.a. på grund af uduelige konge, poitikere og militærpersoner, noget vi slet ikke lærte om, da jeg gik i skole.
    Happy Reading,
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  2. Kære Jytte
    JEG vil også bruge en masse tid på at læse bøger, når jeg engang går på pension :-) Er slet ikke i tvivl om, at jeg ALDRIG vil komme til at kede mig, når man besidder glæden ved at læse en god bog. Det er en gave, synes jeg. Kan sandelig godt forstå at du interesserer dig for 1. og 2. verdenskrig, når man som dig kan relatere sig personligt til dem. Må have været en FRYGTELIG tid!!! Jeg håber aldrig vi kommer til at opleve en 3. verdenskrig.
    Pudsigt at du nævner 1600-tallet og opefter, for det er lige præcist også en tid, der interesserer mig meget :-) Jeg har dog i første omgang min viden om perioden fra 'Sagen om Isfolket', som starter i 1500-tallet og slutter i starten af 1960'erne. (Det er dog skønlitteratur, skal lige siges :-) ) Forunderligt - og temmelig skræmmende - at beslutninger taget af netop konger, militærfolk og ikke mindst politikere gennem tiden kan få så store konsekvenser for så mange mennesker. Forkerte beslutninger, som bl.a. medførte at Danmark har den størrelse, som den har i dag.
    I denne tid er jeg ekstra opmærksom på de beslutninger vore politikkere træffer vedr. udsendelse af soldater, da min søn netop er startet i Livgarden. Jeg håber dog at han fastholder at påbegynde sin uddannelse i 2015, og således IKKE fortsætter inden for militæret. Det kommer pludselig for tæt på, og jeg bliver bange. Bange for at miste min søn i en krig et eller andet sted i verden. Så jeg krydser alt hvad der kan krydses :-) og beder til at det aldrig bliver aktuelt for Christians vedkommende. At han fravælger militærvejen, og påbegynder en uddannelse. Det håber jeg. Som mor :-)
    Kh
    Jeanette

    SvarSlet