mandag den 28. november 2016

På jagt efter et juletræ





I Sofies klasse er der en tradition for,
at man hver år samles søndagen før 1. december,
og sammen fælder klassens juletræ.

En af elevernes forældre har nemlig en grantræsplantage
med de fineste grantræer man kan tænke sig,
så det er blot at vælge, hvilket træ det skal være i år.




 

Man mødes så på gårdspladsen,
og går i samlet trop ud i plantagen,
og udsøger lige netop det træ,
som man synes det skal være.

Her er børnene samlet foran deres juletræ,
som på torsdag den 1. december
bliver stillet op i klasseværelset på skolen,
og pyntet af børn og forældre.


 

Bagefter bænkede vi os ved bordet i den store udestue,
og fik dejlig varm kakao og de lækkerste muffins,
man kan tænke sig, og snakken gik lystigt,
såvel blandt børn som forældre.


 

Det var lige hvad vi alle trængte til
efter "strabadserne" i plantagen :-)


 

Pigerne hygger sig ved bordet,
og læg mærke til den lille mus/elefant foran Sofie.
Det var en af adventsgaverne,
som hun havde fået om morgenen,
og den skulle naturligvis med :-)


 

Dejlige børn er de alle i Sofies klasse.


 

Og vi voksne hyggede og snakkede,
og nød den varme kakao.







Det var en rigtig dejlig måde,
at skyde 1. advent i gang.

På torsdag mødes vi så alle igen
til morgenmad og juleklip i Sofies klasse,
hvor træet og klasseværelset bliver pyntet
til den store guldmedalje.

Jo, det er en hyggelig tradition :-)

1 kommentar:

  1. Det er SÅ hyggeligt, på mine folkefriskole tog alle 168 elevere/lærer også ud og fældede et til aulaen, et til pakeringspladsen og et til læreværelset i samlet flok og hjemvendte til kakao og pebernødder på bordet.


    - A

    SvarSlet