mandag den 28. oktober 2013

Storm over Danmark


 


En vældig storm raser over Danmark og har medført at broerne er lukket, togene er stoppet, træer og stilladser er væltet, tagsten blæser ned fra tagene, og her i min egen lille have har mit fine, fine troldetræ måtte give op.

Selvfølgelig er det vigtigste at der ikke er sket noget med mine børn. 
Vi er alle hjemme, har lige spist aftensmad og sidder trygge og varme inden for i brændeovnens skær og kigger ud på de vældige kræfter, der raser derude.

Det er helt uhyggeligt, og jeg glæder mig til at det er ovre.
Heldigvis sker det ikke særlig ofte i Danmark. Sidste gang var i 1999, og jeg håber at der går lige så mange år før vi igen vil opleve lignende voldsomme naturkræfter.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar