lørdag den 28. september 2013

En tur på havnen i Roskilde

At fodre ænder er så hyggeligt, og noget vi gør tit, enten i Folkeparken, i Byparken, hos farmor i Himmelev eller på havnen i Roskilde. 















Roskilde havn er både omkranset af nogle af de smukkeste huse, hvoraf nogle har mange år på bagen, Vikingeskibsmuseet og det smukke grønne område kaldet Kællingehaven. (Navnet Kællingehaven skyldes de mange aktiviteter, som gennem tiden har udspillet sig i Kællingehaven. Der var i 1800-tallet fangst af ålekvabber på dette sted, og dengang troede fiskerne fejlagtigt, at ålekvabber var hunål, og derfor valgte de, at kalde dem ålekællinger. Haven er den folkelige udtale af hage, som ifølge ordbogen betyder en smal landtange, der strækker sig ud i vandet. Heraf navnet Kællingehaven.)

På Roskilde Havn er der bygget en 80 m2 stor oplevelsesplatform med to små bassiner med krabber og fisk. 
Her kan man så vha. et stykke snor med en klemme, hvori madding i form af små fisk sættes på, selv fange en krabbe. Der er små spande man kan sætte krabben ned i, mens man kigger nærmere på at den spiser sit bytte. Bagefter sættes krabben forsigtigt ud i bassinet igen.
Børn - og voksne - kan få meget tid til at gå her :-)




Turen sluttede af hjemme i varmen med kaffe og kage.
Her Sofie med en søøøøøød Andrea-kage, som ifølge Sofie var så 'nuttet' (Sofies nye ynglingsudtryk), at hun dårligt nok nænnede at spise den :-)

Stadig med ørevarmer på og smart bluse med den sødeste kattekilling på købt i dag i H&M.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar