lørdag den 17. maj 2014

En dejlig 17. maj





har det været i dag,
og det er ikke hvilken som helst dag i dag ....

det er nemlig Norges nationaldag :-)

Efter at Frederik den 6. i 1814 havde afstået Norge til kongen af Sverige,
vedtog en norsk rigsforsamling Norges første frie forfatning den 17. maj 1814.

Siden har Norge fejret nationaldag den 17. maj.


Først i 1905 blev Norge et selvstændigt kongedømme,
og deres første konge var danske Carl af Danmark,
som kom til at hedde Kong Haakon den 7.


Tillykke til Norge :-)




Morgenlys i køkkenet her til morgen.

Hvide syrener fra Marlene's have både pynter og sender en vidunderlig duft ud i rummet.
Jeg elsker syrener, og har besluttet mig for at få mit eget syrentræ i haven.
Det skulle være rimeligt nemt at få til at vokse,
så det må jeg vel lige kunne klare :-)

Fredag gik vældig, vældig stærkt.
Dagen fløj af sted, og pludselig var det aften.
Jeg fik bl.a. farvet hår og øjenbryn af Marlene,
og hold da op. hvor det også trængte.








I dag har vi været et smut i København,
og hente Henrik's startnummer til Københavns Marathon i morgen.
Sofie var hos en veninde, Christian på arbejde,
vejret var skønt, så vi tog motorcyklen derind.
MEGET nemmere at finde parkeringsplads til en motorcykel frem for en bil :-)


Det endte med at vi spiste derinde,
og, og, og
jeg købte løbetøj!!!!!
Sorte løbebukser og pinkfarvet løbebluse.
NU skal det være.
Jeg MÅ komme i form nu.
Det går simpelthen ikke længere.
Kroppen trænger til at blive strammet op.
Gevaldigt op.


Så her til aften var jeg ude at løbe min første tur,
OG DET VAR HÅÅÅÅÅÅÅÅÅRDT!!!!!
Det er jo PINLIGT så dårlig i form jeg er.

Men jeg starter stille op, og har tænkt mig slavisk at følge DETTE program.
Jeg VED at det virker, for det var dette program
Henrik startede ud med efter hans hofteoperation sidste år.


Bagefter var det jo vældig dejligt,
specielt efter et langt bad,
og kroppen smurt ind i dejlig creme,
og såååå var det tid til at flade ud i sofaen og bare slappe af.
DET er jeg til gengæld god til :-)

Håber I også har haft en dejlig 17. maj.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar