Det blev til masser af strandture i år,
og selv JEG var i vandet, og det var oven i købet MANGE gange :-)
Liseleje strand er jo simpelthen så fantastisk.
En af de bedste strande i Danmark.
Hjemme plejer vi at tage ned på Vigen i Roskilde, og bade i Roskilde Fjord,
eller også tager vi til min barndomsby, Karlslunde Strand, der ligger 15 km fra Roskilde.
Jeg går ALDRIG i vandet i Roskilde Fjord, da jeg ikke kan lide at gå på den noget sumpede bund.
Så hellere Karlslunde Strand, hvor du bader i havet.
Men som noget forholdsvist nyt i Roskilde er der lavet badesøer,
hvor der før var grusgrave.
Ligesom man faktisk kender det fra Sverige.
Vi har fundet det mest fantastiske sted i Roskilde at bade,
nemlig i Himmelsøen.
Vandet er SÅ rent, og der er lagt masser af blødt sand ud og lavet fine badebroer.
Derfra strandkanten kan man så svømme ud til en lille ø med masser af træer.
Jeg kan godt forstå at det er blevet et populært udflugtsmål for Roskildenserne.
Vi er i hvert fald også begejstret :-)
Sofie og en af hendes veninder, Isabella, nød også rigtigt turene til Himmelsøen,
og havde også taget en lille bold med, som de kunne kaste til hinanden i vandet.
I stedet for blot at ligge på et tæppe eller et håndklæde,
fandt jeg på at tage nogle havehynder med.
De er nemme at pakke sammen, lette at bære, og så ligger man bare SÅ godt på dem.
Pigerne var dygtige til at smøre sig ind i solcreme hele tiden,
og var også noget af det første, de gjorde, da vi havde fået pakket ud.
De var hurtigt klar til deres første tur i vandet.
Man skulle ikke langt ud før at vandet blev dybt,
og det var en lise i varmen, at sænke kroppen ned i det dejlige rene vand.
Der var heller ikke nogen tøven fra pigerne, når de skulle ud i vandet.
En, to, tre, så var de ude :-)
To piger, som har holdt sammen siden børnehaven,
og nu er blevet så store :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar