søndag den 20. november 2016

At fejre en helt speciel person





Lørdagen fløj af sted.

Startede med vores sædvanlige formiddagstur til Roskilde,
hvor der bl.a. blev købt lidt mos, gran og andet godt på torvet,
som jeg skulle bruge til et kræmmerhus,
jeg tidligere på dagen havde lavet af hønsenet.

Godt vi har en STOR rulle hønsenet i skuret,
for hold da op, hvor kan man lave mange spændende ting
med sådan noget :-)



 

Kræmmerhuset blev pyntet med bl.a. mos, kogler, gran,
og selvfølgelig en snor, så den kunne komme op at hænge.




Sammen med en af mine Pilea stiklinge
plantet i den sødeste grå keramikkrukke,
som jeg købte den anden dag,
udgjorde det pynten,
og det hele blev pakket ind i celofanpapir.



Gaven var hermed klar til en helt speciel person.

Vi skulle nemlig afsted om aftenen
til min søde, dygtige, kloge og dejlige venindes runde fødselsdag,
og være med til at fejre hende sammen med hendes store skare af familie og venner.
Og fejret blev hun :-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar