tirsdag den 3. december 2013

When you wish upon a star



       



Dagen startede med nogle hyggelige timer i Sofie's klasse 2.b, hvor børn og forældre lavede julepynt til den store guldmedalje.
Dagmar's forældre havde oven i købet medbragt et stort, flot juletræ til klassen, som blev flot pyntet i løbet af de to timer vi var der :-)

Og se lige, hvad jeg lærte at lave i dag af Oliver's mor Pernille.

En super sød stjerne.

Da jeg kom hjem måtte jeg lige lave én til mig selv også, 
og den kom så op at hænge i køkkenvinduet, og pynter nu så fint.

Senere på ugen - eller måske først i weekenden - laver jeg en DIY, så du også selv kan lave en.
Det er SÅ nemt at lave - du bliver virkelig overrasket over, hvor nemt det er :-)


En anden lille stjerne, nemlig min Sofiepige i højt humør i gang med at klippe en nissepige ud.
Skabelonen til nissepigen er i øvrigt én, som jeg har helt tilbage fra min barndom, og som vi havde taget med i dagens anledning.

Dengang sad jeg sammen med min mor og klippede fine nissepiger og nissedrenge ud af rødt karton, som vi pyntede vinduerne med.


MEGET koncentreret Sofie, som er gået i gang med en kæmpe stor julestjerne, 
som hun flettede SÅ flot.
Hun ER dygtig, min Sofiepige.

Senere på dagen var jeg lige et smut forbi min mor - SÅ HYGGELIGT - og bagefter på juleshopping i Roskilde, hvor jeg fik købt lidt julegaver, inden turen igen gik hjemad til Ågerup.

Det har været en dejlig dag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar