lørdag den 26. oktober 2013

En stille lørdag


var hvad la familia havde brug for i dag.
Sofie og jeg var en tur på Roskilde Bibliotek, som ligger i centrum af Roskilde og med udsigt til Folkeparken.







Om eftermiddagen tog vi en cykeltur rundt om Ågerup, hvor der er mange flotte steder.
Se selv.








Nu må jeg løbe, da vi skal ud og spise hos Tine :-)

fredag den 25. oktober 2013

DIY Mini diamant




Her et billed af, hvad jeg fik lavet i går aftes.

Synes det kunne være sjovt at forsøge sig med en noget mindre udgave, og blev den ikke fin?
Sofie synes den er 'nuttet' (en af hendes ynglingsudtryk), og jeg har lovet hende, at hun må få den.

Måske hun får lyst til at lave en selv i weekenden. Det kunne være hyggeligt :-)

torsdag den 24. oktober 2013

Skal det være her eller her eller hvad med ....


Min lille opslagstavle i messing hænger stadig på prøve forskellige steder i stuen 
(med en STOR klat elefanttyggegummi og stadig indpakket i plast :-)) 

Men jeg trooooor at det bliver HER den skal hænge. Lige op af den fine, fine kommode, som jeg i januar i år malede i en matsort farve, og som jeg er såååå glad for.
Vil også passe fint ind i de andre små klatter af guld, som er lige i nærheden: En vase på kommoden og puden med guldpallietter i stolen, som står lige foran kommoden.


onsdag den 23. oktober 2013

Intet er så galt at det ikke er godt for noget


Faldt for de sødeste små juletræer i Ikea i dag.



Og kunne heller ikke stå for gavepapir i ynglingsfarverne sølv og guld, så de måtte også med hjem.


Kørte egentlig afsted for at købe de fineste sengelamper, som jeg havde set på Ikea's hjemmeside i går aftes. 
Endelig havde jeg fundet nogle, som jeg kunne lide og som tilmed var YDERST RIMELIGE i pris, men tænk, de var udsolgt og kommer først igen til JANUAR!!!! 
Øv, øv, øv.

Nå, pyt, jeg må blot væbne mig med tålmodighed og siger man ikke også, at forventningens glæde er den største? - NOT, siger jeg, men glæder mig så i stedet over mine fine, fine juletræer og gavepapir.




tirsdag den 22. oktober 2013

Hvilken fantastisk dag :-)


hvor jeg har nået en masse og lært noget nyt, og som om det ikke er nok!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
 
så har jeg sørme også fået min FØRSTE FASTE LÆSER AF BLOGGEN, tralaaaaaaaaaaaaaaaaa

hvor stort er det lige!!!!!!!!!

Tusinde, tusinde tak, hvor ER jeg glad!




mandag den 21. oktober 2013

Kom helt i julestemning



da jeg så disse billeder på Femina's hjemmeside.






Indrømmet, det ER selvfølgelig en anelse tidligt, når vi kun er i slutningen af oktober måned, men alligevel KAN man da ikke undgå andet, når man ser hvor fint der er pyntet op udenfor i sneen.

Håber dog at det varer LÆNGE inden vi får sne i Danmark. Ingen tvivl om, at det er kønt med et snedækket landskab, og at det lyser op i den mørke tid, og JULEAFTEN SKAL DER DA VÆRE SNE, men siden jeg kørte galt med bilen i 2010, HADER, HADER, HADER jeg at køre bil, når der er sne på vejen, eller når der er risiko for frostglatte veje. 

Det bliver værre år for år, og da jeg er afhængig af min bil i hverdagen, har jeg i dag tilmeldt mig et glatbanekursus!!! 
Nu MÅ jeg se at overvinde den angst, der griber mig, hver gang jeg sætter mig ind i bilen og skal køre ud på snedækkede og glatte veje, og nærmest har det som om jeg kører med livet som indsats!!!

HÅBER, HÅBER, HÅBER at det vil hjælpe, så jeg igen kan nyde at køre i bil om vinteren, som jeg nyder det om sommeren :-)

Hvis der sidder nogen derude, der har haft det ligesom jeg og har overvundet det, må I ENDELIG skrive til mig med råd om, hvad der hjalp for jer. 
Jeg vil blive så glad!!!

søndag den 20. oktober 2013

A feeling of autumn


Sidste dag af efterårsferien, som bød på mange hyggelige stunder, lige fra fejring af Christians fødselsdag, til ture rundt på Sjælland, gode middage i venners selskab, men også på en begravelse af en gæv, ældre dame, som blev hele 89 år.

Byder på lidt billeder taget i morges - efterårsstemning med stearinlys og knitrende ild i brændeovnen.










Slutter nok dagen af med en god suppe med hvidløgsflute til aftensmad - uhmmm, smager så godt og hører rigtigt efteråret til, synes jeg.

På besøg på Arbejdermuseet i Rømersgade, København


er en årlig tilbagevendende begivenhed i familien, som vi bestemt kan anbefale til alle interesserede. Det er et unikt og spændende stykke Danmarks historie, men det er også meget, meget mere.

Du kan læse på Arbejdermuseets hjemmeside om priser, åbningstider m.m. (For medlemmer af specifikke fagforeninger er entreen gratis).

Det er en tradition hvert år at købe en af deres gammeldags julekalender, som faktisk ligner nogle af de julekalendere, jeg selv havde som barn, og i år var ingen undtagelse :-)

Det var en rigtig hyggelig dag, hvor vi sluttede af med en tur ved de nærliggende torvehaller og noget godt at spise inden turen gik hjem til Ågerup igen.



En fin skolestue, hvor børnene kunne lave deres egen stofdukke.
Det skulle Sofie prøve igen i år :-) - og den blev sååå fin, synes jeg.








SÅDAN en rejsegrammafon havde jeg engang som barn!!!! - og jeg er ALTSÅ IKKE tudsegammel :-)




 

Det blev denne fine julekalender i år. 
Sofie købte en ekstra til hendes veninde, som hun skal have på mandag, når de kommer hjem fra gymnastik :-)